6. august 2020
Personalet på de sjællandske sygehuse og i lægehusene har de værnemidler, der skal have. Men lagrene er begrænsede.
Personalet på de sjællandske sygehuse og i lægehusene har de værnemidler, der skal have. Men lagrene er begrænsede.
Foto: Tine Fasmer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har lager af corona-værnemidler til syv dage: - Vi har nok, hvis...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har lager af corona-værnemidler til syv dage: - Vi har nok, hvis...
Sjælland - 03. april 2020 kl. 07:56
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er masker, mundbind, handsker, engangskitler og andre værnemidler nok til sundhedspersonalet på sygehusene og hos de praktiserende læger.

arrow Læs også: Syge holder sig væk: Formand og læger bekymrede

Men lagrene er små, og det kræver »omtanke« at få dem til at strække, så der ikke opstår decideret mangel.

Sådan lød det fra regionsrådsformand Heino Knudsen (S) og koncerndirektør Leif Panduro Jensen, da Region Sjælland torsdag holdt pressemøde om den seneste udvikling og håndtering af coronavirus og Covid-19 i Region Sjælland.

- Vi har lige nu værnemidler nok, hvis vi bruger dem med omtanke, konstaterer Heino Knudsen.

Det vil sige, at personalet skal bruge værnemidler, når de er i kontakt med borgere, der enten er mistænkt eller konstateret smittet med Covid-19.


Ifølge Leif Panduro Jensen (th.) kan Region Sjællands lager af værnemidler strække sig i en god uges tid. Men man får hele tiden nye forsyninger ind. Til venstre ses Solrød-borgmester Niels Hörup, formand for de 17 kommuner i Region Sjællands kontaktråd (KKR). Foto: Mie Neel.

Det har mødt kritik fra flere sider. Blandt andet fordi flere læger og sygeplejersker nu er sygemeldt med Covid-19.

Lager til "en god uge"

Ifølge koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro Jensen, er regionen ikke på noget tidspunkt løbet tør for værnemidler, som det er sket i blandt Syddanmark, hvor personalet har måttet ty til beskyttelsesbriller, før der kom nye forsyninger.

Han vurderer, at Region Sjælland har et lager af værnemidler svarende til en »god uge«. Og selv om det ikke lyder af meget, er koncerndirektøren ikke bekymret.

- Det svarer til det niveau, vi har haft i et stykke tid. Vi har rimeligt stabile leverancer hele tiden, og vi samarbejder på tværs af de fem regioner om at købe ind og om hele tiden at sikre, at den enkelte region ikke løber tør for det ene eller det andet, sagde han til Sn.dk.

Læger: VI har værnemidler nok

Både de praktiserende læger og i kommunerne, hvor mange social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og andre har tæt kontakt med ældre og syge, er man umiddelbart heller ikke bekymret:


De praktiserende læger i Region Sjælland har ikke manglet værnemidler, lød det fra lægernes formand Camilla Høegh-Guldberg (tv.) Ifølge regionsrådsformand Heino Knudsen (S) har regionen generelt ikke mangel på værnemidler. Foto: Mie Neel

- Vi har de værnemidler, der skal til i forhold til at beskytte os. Så patienterne kan møde trygt op i både praksis og for den sags skyld på sygehuset, siger Camilla Høegh-Guldberg, formand for de praktiserende læger i Region Sjælland.

Samme budskab havde borgmester i Solrød Kommune, Niels Hörup, der er formand for de 17 kommuner i regionens kontaktråd (KKR).

- Der laves de test, der skal, og der er de værnemidler, der skal være. Så hvis man hverken bruger for meget eller for lidt, er der værnemidler nok, siger han.

Flere test

En anden årsag til den relativt lave bekymring er, at Region Sjælland følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og krav om at teste flere for Covid-19.

Sundhedsstyrelsens strategi om at teste 5000 danskere om dagen betyder, at Region Sjælland i runde tal skal teste 750 om dagen. Samtidig har regionen etableret to udkørende coronatesthold.

- Det er ikke alle dage, vi tester helt så mange. Men det afgørende er ikke, hvor mange vi tester, men om vi gør det rigtigt. Nu tales der om at skrue op og teste op imod 10.000 om dagen. Det kan vi ikke gøre i dag. Men vi opruster og vil kunne tage vores andel, når det bliver påkrævet, siger koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro Jensen, til Sn.dk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?