29. oktober 2020
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil appellerer direkte til de danske forældre om at hjælpe deres sønner og døtre med at begrænse Covid-19-smitten. Foto: Les Kaner
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil appellerer direkte til de danske forældre om at hjælpe deres sønner og døtre med at begrænse Covid-19-smitten. Foto: Les Kaner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har du børn - så får du nok brev fra ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har du børn - så får du nok brev fra ministeren
Sjælland - 23. september 2020 kl. 13:54
Af Tine Fasmer

»Kære forældre«. Tirsdag den 22. september gik der et brev ud fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), henvender sig direkte til forældre med børn i skole og på ungdomsuddannelse.

De opfordres til at tale med børnene om risikoen for smitten, fordi corona-virus nu spredes blandt børn og unge i alderen 10-29 år.

Desuden fremhæver ministeren, at forældrene »bør aflyse eller melde afbud til alle sociale arrangementer i forbindelse med skole, fritidstilbud og ungdomsuddannelser.« Det gælder også klassefester, fælles fødselsdage, forældrearrangementer og lignende private arrangementer, der ofte er arrangeret af elever eller forældre.

Forældrene anmodes også om at opfordre børn og unge med mobiltelefon til at bruge smitte-stop-app'en, vise deres børn, at »man kun krammer de venner, som man i forvejen ses meget med«, samt tale med børnene - der har alderen til det - om senfølger af corona.

Ministeriet oplyser, at brevet er sendt ud til skolelederne på folkeskoler, friskoler og ungdomsuddannelser.

Det er op til den enkelte skoleleder, om brevet eventuelt udsendes til forældrene, lægges på intranet eller aula.

Foruden ministeren har samtlige elevorganisationer, faglige organisationer, skoleorganisationer, forældreorganisationer, og arbejdsgiverorganisationer på området skrevet under - ligefra Danske Skoleelever til DA, Dansk Arbejdsgiverforening.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?