19. juni 2021
Regionsrådet vedtog mandag aften enstemmigt, at give grønt lys for Fase III - udbudsfasen - i arbejdet med nye skinner til Østbanen. Det til trods for, at den væsentligste forudsætning - finansieringen fra Folketinget - er stadig ikke helt på plads. Foto: Jørgen C. Jørgensen.
Regionsrådet vedtog mandag aften enstemmigt, at give grønt lys for Fase III - udbudsfasen - i arbejdet med nye skinner til Østbanen. Det til trods for, at den væsentligste forudsætning - finansieringen fra Folketinget - er stadig ikke helt på plads. Foto: Jørgen C. Jørgensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giver grønt lys for Østbane: »En milepæl«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giver grønt lys for Østbane: »En milepæl«
Sjælland - 07. juni 2021 kl. 22:00
Af Tomas Revsbech

Halvandet år efter, at den sjællandske lokalbane Østbanen måtte sænke farten på grund af nedslidte skinner, har Region Sjællands regionsråd givet grønt lys til at sætte et udbud af nye skinner i gang.

Hvis ikke udbuddet bliver sat i gang inden 30. juni bliver hele arbejdet med at forny skinnerne forsinket - med risiko for at banen bliver lukket ned af sikkerhedshensyn.

Men med udsigt til, at et alternativt flertal, har tvunget regeringen til at finde penge til nye skinner i de igangværende infrastrukturforhandlinger, er der pludselig udsigt til en løsning. Og derfor stemte et enigt regionsråd mandag aften ja til at sætte gang i udbudsfasen af skinnefornyelsen. Også selv om den endelige finansiering fra Folketinget stadig ikke er faldet helt på plads.

- Det er en rigtig dejlig følelse. Jeg vil ikke sige, jeg er lettet. For vi skal følge sagen helt til dørs, så vi får en ordentlig løsning på finansieringen fra Christiansborg. Men det her er altså en milepæl. Ikke mindst for østbanens pendlere, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) om beslutningen.

Venstres politiske leder i regionsrådet og folketingsmedlem Jacob Jensen, der har spillet en stor rolle i at påtvinge S-regeringen en løsning, var også glad.

- Det er fint, hvis regeringen kan komme frem til en »Lex Østbanen«. Men det er altså ikke mere end par år siden, at Tølløsebanen var i problemer, fordi der ikke var penge til nye skinner. VI har 13 lokalbaner i alt, og vi er nødt til at finde en langsigtet løsning, der sikrer, at nye baner ikke kommer i samme problemer som Østbanen, sagde han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?