10. juli 2020
Forurening en fra træimprægneringsvirksomhed for årtier tilbage truer med at forurene Esrum Sø. Opgaven vurderes at løbe op imellem 200-250 millioner kroner. Foto: Allan Nørregaard.
Forurening en fra træimprægneringsvirksomhed for årtier tilbage truer med at forurene Esrum Sø. Opgaven vurderes at løbe op imellem 200-250 millioner kroner. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortidens store forureninger truer: Nu tvinges regeringen til at rydde op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortidens store forureninger truer: Nu tvinges regeringen til at rydde op
Opdateret 04. juni 2020 kl. 11:53
Sjælland - 03. juni 2020 kl. 16:19
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

S-regeringen skal hurtigst muligt få fundet penge til at få ryddet op efter landets 10 største forureninger - de såkaldte generationsforureninger. Det har samtlige miljøordførere fra folketingets 10 partier besluttet på et møde i Folketingssalen onsdag.

Regionerne, der har ansvaret for at få ryddet op efter fortidens forureninger, mangler generelt penge til at løfte opgaven, og derfor har udsigten til at få ryddet op efter generationsforureningerne været dystre.

Derfor har især Venstre og SF gennem noget tid presset på for, at få regeringen til at afsætte en særskilt pose penge til generationsforureningerne. Og det er nu lykkes:

Venstre: Vi kan ikke vente

- Regionerne, der i dag har opgaven, har et budget på 440 millioner til at rydde op efter fortidens jordforureninger, men alene de 10 generationsforureninger koster 2,7 milliarder. Så er der ingen penge tilbage til at gøre noget ved de mange tusinde forurenede steder, der truer grundvandet, blandt andet i Region Sjælland. Der er tale om en enorm opgave, der ikke bliver mindre af, at vi venter, siger Venstres miljøordfører Jacob Jensen.


Venstres miljøordfører Jacob Jensen, der også er gruppeformand for Venstre i Region Sjælland, glæder sig over, at samtlige partier i Folketinget er endt med at bakke op om at pålægge regeringen at finde særskilte penge til 10 generationsforureninger. Foto: Per Christensen.
SF: Kæmpe sejr

SF's klima- og jordforureningsordfører Signe Munk kalder beslutningen »en kæmpe sejr«.

- De store generationsforureninger har været en skandale i årtier. Nu har vi fået regeringen til at skrive sort på hvidt, at de skal arbejde for hurtigst muligt at finde pengene. Det vil vi holde dem op på til efterårets finanslovsforhandlinger, så pengene også kommer på bordet, siger hun blandt andet i en pressemeddelelse.


Oprydningen efter de 10 generationsforureninger er en del af forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier. Men der er sket for lidt, mener SF's klima- og jordforureningsordfører Signe Munk. Foto: Steen Brogaard/Folketinget.
De 10 generationsforureninger
  • Skuldelev, Fr. Sund: 57-67 mio. kr.
  • Naverland, Albertslund: 175 mio. kr.
  • Lundtoftevej, Lyngby-Taarbæk: 70 mio. kr.
  • Collstropgrunden v Esrum Sø, Hillerød: 200-250 mio. kr.
  • Høfde 42 ved Harboøre Tange: 250 mio. kr.
  • Cheminovas gamle fabriksgrund, Harboøre Tange: 250 mio. kr.
  • Cheminovas nuværende fabriksgrund, Rønland: 1,04 mia. kr.
  • Kærgård Plantage: 82 mio. kr.
  • Grindstedværket: 460 mio. kr.
  • Himmark Strand, Als: 127 mio. kr.



Kilde: Danske Regioner
Koster kassen at få ryddet op

De 10 generationsforureninger udgør ligesom de over 30.000 øvrige forureninger rundt om i landet en risiko for enten grundvand, vandmiljøet eller naboernes sundhed. Men generationsforureningerne adskiller sig ved, at prisen for at undersøge og rydde op efter dem koster mindst 50 millioner kroner.

De mest presserende generationsforureninger ligger i Jylland, mens der ligger fire i Region Hovedstaden.

Her koster oprydningen på Collstrupgrunden, der truer Esrum sø ved Hillerød, alene et sted mellem 200 og 250 millioner kroner. De tre øvrige generationsforureninger i Skuldelev ved Frederikssund, Naverland i Albertslund og Lundtoftevej i Lyngby-Taarbæk koster mindre. Til gengæld truer de grundvandet.

Vil gavne kamp mod pesticider indirekte

Der er ingen generationsforureninger i Region Sjælland.

Men alligevel er dagens aftale positivt nyt for arbejdet med at få opsporet og eventuelt stoppe de op imod 750 pesticid-forureninger, der findes rundt omkring i Region Sjælland, mener Jacob Jensen.

- Når de regioner, de har generationsforureningerne, får penge fra en særskilt pulje til det, er det nærliggende, at de 440 millioner, regionerne får til jordforureningsopgaverne, blive omprioriteret og fordelt efter, hvordan forureningerne så fordeler sig, Det er positivt fra et sjællandsk perspektiv, siger Jacob Jensen.


Miljøminister Lea Wermelin (S) har flere gange fastslået, at regeringen vil have kortlagt hvilke af generationsforureningerne og landets øvrige jordforureninger, der er værst, før man vil bruge flere penge på indsatsen. Men det vil Folketinget ikke længere vente på. Foto: Kenn Thomsen.
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?