23. januar 2021
Soden fra branden i 1968 sidder stadig på bjælker og vægge på loftet i domkirkens østligste del. Som det kan ses på de træfarvede bjælker er en del af træværket på loftet blevet udskiftet siden branden for mere end 50 år siden.
gallery icon

Se billedserie

Soden fra branden i 1968 sidder stadig på bjælker og vægge på loftet i domkirkens østligste del. Som det kan ses på de træfarvede bjælker er en del af træværket på loftet blevet udskiftet siden branden for mere end 50 år siden.
Foto: Erling J. Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gamle brande udgør vigtige brikker i kortlægning af domkirkens historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gamle brande udgør vigtige brikker i kortlægning af domkirkens historie
Sjælland - 02. oktober 2020 kl. 01:33
Af Tomas Revsbech

Denne artikel blev udgivet første gang 27. januar 2018.
Den milde lugt af sod og røglugt fra brændt træ hænger stadig i luften, når man træder op på loftet over Roskilde Domkirke.

arrow Læs også: Domkirke er bygget af byggeaffald

Selv om det næsten er 50 år siden, den seneste store brand hærgede Roskilde Domkirke, er der stadig tydelige spor efter branden.

- Man kan lugte røgen fra branden endnu. Det her er jo virkelig historie, man kan mærke med sanserne frem for at sidde og læse om dem, siger arkitekturhistoriker fra Nationalmuseet, Thomas Bertelsen.

Det er langtfra første gang, domkirken er brændt.

I dag ved man, at kirken er brændt i både år 1282, 1443, 1508 og 1524.

De historiske brande var en katastrofe i middelalderen. Men for Thomas Bertelsen, der er i gang med en kortlægning af domkirkens tidlige historie, udgør brandende deres egne små brikker i et stort puslespil, arkitekturhistorikeren lige nu forsøger at lægge over byggeriets historie.

Fortællingerne om flere af brandene er nemlig skrevet ned af datiden. Og dermed bliver de en slags fikspunkter i domkirkebyggeriets historie.

- Da kirken brænder i 1282, er kirken formentlig ikke færdigbygget. Men vi kan læse os frem til, at ornamenter og andre ting det indvendige af kirken er brændt. Så det betyder, at man er nået så langt med kirkebyggeriet, at man er begyndt at sætte ting ind i kirken og udsmykke den, forklarer Thomas Bertelsen.

At det indvendige af kirken er brændt viser, at kirkens hvælvinger formentlig ikke har været færdige, da branden hærgede.

- Hvælvinger udgør ikke bare en udsmykning. De udgør også en slags brandsikring, der beskytter kirkens indre mod brande i tagkonstruktionerne. Havde kirkehvælvene været der, var kirken formentlig ikke brændt inden i, forklarer Thomas Bertelsen.

Tre brande
Brandende 1508 og 1524 ved man stort set ikke noget om. Branden 1443 kender man derimod mere til.

Storbranden hærger nemlig ikke kun domkirken, men også store dele af selve Roskilde.

- Ifølge overleveringerne har branden kun hærget udvendigt på kirken, og det kan betyde, at kirkens hvælvinger har beskyttet kirkens indre, siger Thomas Bertelsen.

Men måske har branden alligevel nået ind i kirken.

Ifølge Thomas Bertelsen er det tydeligt, at når man står på domkirkens loft og ser på hvælvingerne oppefra, at nogle hvælvinger er opmuret efter gamle teknikker, mens andre er opmuret efter teknikker, der først blev kendt senere.

- De ommurede hvælv må skyldes at et par hvælv styrtede ned i 1443-branden. De er ikke så gamle, at de kan være opsat efter branden i 1200-tallet. Men det er noget, vi stadig forsøger at blive klogere på, siger han.

arrow Dengang domkirken brændte - »Ufattelig katastrofe«
02. oktober 2020 kl. 06:08 Opdateret: kl. 16:05
arrow Verdensarv: Kongegrave kaster royal glans over domkirke
02. oktober 2020 kl. 05:25 Opdateret: kl. 11:42
arrow Gåde løst: Derfor er Roskilde Domkirke »skæv«
02. oktober 2020 kl. 05:23 Opdateret: kl. 17:09
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?