Se billedserie
Send til din ven.
Artiklen: Gamle brande udgør vigtige brikker i kortlægning af domkirkens historie
Sjælland: Den milde lugt af sod og røglugt fra brændt træ hænger stadig i luften, når man træder op på loftet over Roskilde Domkirke.
Selv om det næsten er 50 år siden, den seneste store brand hærgede Roskilde Domkirke, er der stadig tydelige spor efter branden.
- Man kan lugte røgen fra branden endnu. Det her er jo virkelig historie, man kan mærke med sanserne frem for at sidde og læse om dem, siger arkitekturhistoriker fra Nationalmuseet, Thomas Bertelsen.
Det er langtfra første gang, domkirken er brændt.
I dag ved man, at kirken er brændt i både år 1282, 1443, 1508 og 1524.
De historiske brande var en katastrofe i middelalderen. Men for Thomas Bertelsen, der er i gang med en kortlægning af domkirkens tidlige historie, udgør brandende deres egne små brikker i et stort puslespil, arkitekturhistorikeren lige nu forsøger at lægge over byggeriets historie.
Fortællingerne om flere af brandene er nemlig skrevet ned af datiden. Og dermed bliver de en slags fikspunkter i domkirkebyggeriets historie.
- Da kirken brænder i 1282, er kirken formentlig ikke færdigbygget. Men vi kan læse os frem til, at ornamenter og andre ting det indvendige af kirken er brændt. Så det betyder, at man er nået så langt med kirkebyggeriet, at man er begyndt at sætte ting ind i kirken og udsmykke den, forklarer Thomas Bertelsen.
At det indvendige af kirken er brændt viser, at kirkens hvælvinger formentlig ikke har været færdige, da branden hærgede.
- Hvælvinger udgør ikke bare en udsmykning. De udgør også en slags brandsikring, der beskytter kirkens indre mod brande i tagkonstruktionerne. Havde kirkehvælvene været der, var kirken formentlig ikke brændt inden i, forklarer Thomas Bertelsen.
Tre brande
Brandende 1508 og 1524 ved man stort set ikke noget om. Branden 1443 kender man derimod mere til.
Storbranden hærger nemlig ikke kun domkirken, men også store dele af selve Roskilde.
- Ifølge overleveringerne har branden kun hærget udvendigt på kirken, og det kan betyde, at kirkens hvælvinger har beskyttet kirkens indre, siger Thomas Bertelsen.
Men måske har branden alligevel nået ind i kirken.
Ifølge Thomas Bertelsen er det tydeligt, at når man står på domkirkens loft og ser på hvælvingerne oppefra, at nogle hvælvinger er opmuret efter gamle teknikker, mens andre er opmuret efter teknikker, der først blev kendt senere.
- De ommurede hvælv må skyldes at et par hvælv styrtede ned i 1443-branden. De er ikke så gamle, at de kan være opsat efter branden i 1200-tallet. Men det er noget, vi stadig forsøger at blive klogere på, siger han.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
