27. maj 2020
Billedet her er fra Eigil Bruno Wendell de Neergaards sørgetog gennem Slagelse i forbindelse med modstandsmandens begravelse. Neergaard blev henrettet i Ryvangen den 29. marts 1945. Foto: Langhows Pressefoto, Korsør/Frihedsmuseet
gallery icon

Se billedserie

Billedet her er fra Eigil Bruno Wendell de Neergaards sørgetog gennem Slagelse i forbindelse med modstandsmandens begravelse. Neergaard blev henrettet i Ryvangen den 29. marts 1945. Foto: Langhows Pressefoto, Korsør/Frihedsmuseet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gå på arkivjagt efter frihedskæmperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gå på arkivjagt efter frihedskæmperne
Sjælland - 08. april 2020 kl. 12:59
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I morgen er det 80 år siden, at tyske kampvogne trillede ind over grænsen, løbesedler blev kastet ud fra fly og Tysklands besættelse af Danmark var en realitet. 9. april indikerer dermed også startskuddet til den danske modstandsbevægelse, som nok kom stille fra start, men gennem de fem besættelsesår tog massivt til i styrke.

I Frihedsmuseets Modstandsdatabase kan man online gå på jagt efter nogle af de flere end 16.000 sjællændere, som på en eller anden måde tog kampen op mod den tyske besættelsesmagt.

En af dem er Preben Hagelin (1922-1944), som gik på Fodfolkets Kornetskole i Næstved, da den blev overtaget af tyskerne. Han og nogle kammerater dannede en sabotagegruppe og havde held med at udsmugle våben fra kasernen. Senere kom Preben Hagelin med i modstandsgruppen Holger Danske, hvor han var gruppefører og med ved flere aktioner mod tyskerne.

Han blev dog arresteret og omkom under en fangetransport fra Shellhuset til Frøslevlejren. Sammen med 10 andre modstandsfolk blev han sat af ved Rorup nær Osted mellem Roskilde og Ringsted og skudt af Gestapo; angiveligt »under flugtforsøg«.

Eigil Bruno Wendell de Neergaard (1913-1945) er en anden af de mange modige mænd og kvinder, som figurerer i databasen. Han var under Vinterkrigen i 1940 i Finland leder af ambulancetjenesten ved det danske lazaret. Senere stiftede han National Værn i Slagelse, hvor han var leder af Falckstationen og en af foregangsmændene i modstandsbevægelsen i Slagelse. Falck-folkene medvirkede i en række illegale transporter af nedstyrtede allierede flyvere, jøder på flugt og faldskærmsfolk.

  • Modstandsdatabasen hører under Frihedsmuseet. Den kan ses her: http://modstand.natmus.dk/
  • 87.766 danskere er opført i databasen – heriblandt 16.459 sjællændere.

Den 19. december 1944 blev Eigil Bruno Wendell de Neergaard anholdt af tyskerne. Han blev dømt ved en tysk krigsret og henrettet ved Ryvangen. Hans kiste førtes den 20. juni fra Ryvangen til begravelse i Skælskør.

Man kan også læse om læge Else Mogensen (1906-1980), der var involveret i modstandsarbejdet ud fra Kysthospitalet på Refsnæs ved Kalundborg og i Maribo; hun hjalp blandt andet med transport af våben under dække af sit virke som læge og var desuden engageret i den illegale presse.

Historiker og museumsinspektør for Frihedsmuseet, Henrik Lundbak, står bag indsamlingen og registreringen af modstandsfolkene i Modstandsdatabasen.

- Det er spændende at gå på opdagelse i databasen, fordi det giver et godt overblik over, hvordan den danske modstandsbevægelse var organiseret. Man kan både finde helt konkrete, navngivne personer, se hvilke modstandsaktiviteter, der var de hyppigste, og hvor i landet de var centreret, fortæller han.

Henrik Lundbak påpeger dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Modstandsdatabasen ikke omfatter samtlige modstandsfolk i Danmark.

- Vi har endnu ikke haft mulighed for at gennemgå alt kildematerialet, lige som det ikke er alle modstandsfolk, der har afsat sig spor. Derudover mangler vi stadig at inkludere en del af de søfolk, der sejlede for de allierede styrker. Databasen bliver løbende opdateret og udvidet, siger han.

Frihedsmuseets Modstandsdatabase er gratis og offentligt tilgængeligt for alle, der har lyst til at dykke ned i de danske modstandsfolk.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?