26. november 2020
HK Privat fraråder bærbare computere ved længerevarende hjemmearbejde. Det er vigtigt at sidde godt, når det ikke kun er et par timer hist og pist. Modelfoto.
HK Privat fraråder bærbare computere ved længerevarende hjemmearbejde. Det er vigtigt at sidde godt, når det ikke kun er et par timer hist og pist. Modelfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fysisk arbejdsmiljø skal også være okay derhjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fysisk arbejdsmiljø skal også være okay derhjemme
Sjælland - 20. november 2020 kl. 11:45
Af Tine Fasmer

Regeringen opfordrer stadig til mest muligt hjemmearbejde. Men det nytter ikke med en bærbar pc i sofaen, lyder det fra HK Privat, som hører fra hjemmearbejdende medlemmer med skulder- og nakkesmerter.

Mange kontoransatte har arbejdet hjemme under coronapandemien og gør det fortsat. Det kan ses på salget af skriveborde og stole til private hjem, hvor eksempelvis JustMore i år har oplevet en kraftig stigning i salget.

- Vi ser tydelige tegn på, at folk indretter kontorer i hjemmet. Blandt andet er salget af små skriveborde og skrivebordsstole steget med 30 procent, udtaler Michael Petersen, medejer af JustMore i en pressemeddelelse.

Fakta
  • Arbejdsmiljøloven gælder som hovedregel også, når den ansatte arbejder for sin arbejdsgiver i eget hjem.
  • Det gælder bl.a. regler om anvendelse af tekniske hjælpemidler og arbejdets udførelse.
  • Arbejder du i gennemsnit hjemme én dag om ugen eller mere, skal din hjemmearbejdsplads opfylde kravene i arbejdsmiljøloven.
  • Det betyder, at arbejdsgiveren skal sørge for inventar fx computer, mus, skærm og stol, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Kilde: Arbejdstilsynet
HK: Folk får nakke- og skuldersmerter

Også HK Privat mærker en del til hjemmearbejdet, for det er efterhånden ved at slide på en del af medlemmerne - både psykisk og fysisk.

- Generelt er folk positive, men mange er ved at have nået et punkt, hvor de savner kolleger og arbejdsfællesskab. Det virtuelle møde kan noget, men det har også begrænsninger. Desværre får vi også flere henvendelser fra medlemmer, som klager over smerter i skuldre og nakke, siger Anja C. Jensen, der er næstformand i HK Privat.

Når man arbejder hjemme mere end en dag om ugen, er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at de fysiske arbejdsforhold er i orden.

- Ledelsen er ansvarlig for det gode arbejdsmiljø, og det handler især om at have adskilt skærm og tastatur, det nytter ikke at arbejde på en bærbar computer i længere periode. Man skal have en god stol og mulighed for at sidde, så man kan se lige ud, siger Anja C. Jensen.

Hun understreger, at mange arbejdsgivere har helt styr på at få leveret det nødvendige udstyr til hjemmearbejdspladsen.

- Men desværre er det ikke alle arbejdsgivere, der accepterer deres ansvar. Det er stærkt beklageligt. Og det er helt uacceptabelt at overveje at slække på arbejdsmiljølovningen i denne tid, siger Anja C. Jensen.

En undersøgelse lavet af Epinion for HK i juni viste, at 33 procent af de adspurgte anser gener fra dårlige arbejdsstillinger, som en af de største ulemper ved hjemmearbejde. Alligevel svarer 42 procent ja til, at de gerne vil arbejde hjemme oftere efter Covid-19.

- Det kan være meget tilfredstillende, at man kan være mere produktiv hjeme. Men omvendt må vi også konstatere, at der er en del af vores medlemmer, som føler sig stressede under hjemmearbejdet, arbejder når de faktisk er syge og sætter sig ved computeren igen, når børnene er blevet lagt i seng, fordi de føler, at de ikke har nået nok i løbet af deres otte timers arbejdsdag, selv om de sikkert har knoklet, siger Anja C. Jensen.

HK Privat har opfordret NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, til at undersøge langtidseffekterne af det øgede hjemmearbejde under Covid-19-pandemien.

Dansk Industri: Husk det gode arbejdsmiljø

Ifølge Pernille Erichsen, chef for Ledelse og Virksomhedsudvikling hos Dansk Industri, har coronaepidemien skabt en ny balance mellem kontorarbejde og hjemmearbejde:

- Epidemien har tvunget virksomhederne til at gentænke hverdagen og sætte den i nye rammer, som både arbejdsgiver og ansatte nu ønsker at holde delvist fast i. Mange virksomheder har nemlig erfaret, at deres medarbejdere er både produktive og mere lykkelige, når arbejdsugen er mere fleksibel. Det fysiske miljø på hjemmekontorerne har været udfordret, men virksomhederne gør meget ud af at skabe de bedste rammer på hjemmekontoret i samarbejde med medarbejderen, udtaler Pernille Erichsen i en pressemeddelelse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?