5. december 2020
Gæs og ænder skal kunne snadre i vand. Så selv om fugleinfluenzaen er trukket ind over landets grænser, går de stadig ude. Lige ind til de bliver til julemad. Foto: Peter Andersen.
Gæs og ænder skal kunne snadre i vand. Så selv om fugleinfluenzaen er trukket ind over landets grænser, går de stadig ude. Lige ind til de bliver til julemad. Foto: Peter Andersen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fugleinfluenza: Sådan går det med julegåsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fugleinfluenza: Sådan går det med julegåsen
Sjælland - 19. november 2020 kl. 11:07
Af Tine Fasmer

Kunstige fugleskrig skal holde ande- og gåseflokke fri for fremmede fugle, der kan være syge. Mindre avlere slagter så hurtigt, de kan.

arrow Læs også: Borgere kan indberette døde fugle via ny app

De ænder og gæs, vi skal sætte tænderne i til jul, går rundt og snadrer, selv om fugleinfluenzaen er trukket ind over Danmark.

- Der er ingen ande- eller gåsebesætningerne, der er ramt endnu. Og forbrugerne skal nok få deres fugl til jul, ganske som de plejer, siger chefkonsulent Mie Nielsen Blom fra Landbrug og Fødevarer.

Fakta
  • Fugleinfluenzaen er bragt til Europa med efterårets fugletræk fra Rusland og Kasakhstan.
  • Fødevarestyrelsen forventer, at sygdommen vil sprede sig blandt vilde fugle i Danmark den næste tid.
  • Flere europæiske lande har rapporteret om fugleinfluenza i både vilde fugle og i fjerkræbesætninger.
  • Nederlandene, Sverige og Slesvig-Holsten har indført krav om indelukning af fjerkræ ligesom Danmark.
  • Det seneste udbrud af alvorlig fugleinfluenza i Danmark var i november 2016, hvor en hobbybesætning i Ålsgårde i Nordsjælland blev ramt af H5N8. Ingen andre besætninger blev ramt, men udbruddet betød, at Danmark ikke kunne eksportere fjerkræ og fjerkræprodukter til lande uden for EU i 3 måneder. Det samme gør sig gældende denne gang.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Andefuglene må modsat høns fortsat gerne være udendørs. Men flere avlere skal begrænse dyrenes areal.

- Arealet må ikke overstige 15 kvadratmeter pr gås og 4,5 kvadratmeter pr. and, så der er avlere, som må minimere arealet ligesom vand og fodring skal være overdækket, så det ikke tiltrækker vilde fugle, forklarer Mie Nielsen Blom.

Avlerne må bruge blinkende og roterende lys for at skræmme de vilde fugle væk fra ænder og gæs. Flere bruger også mekaniske fugle, der imiterer alle fugles skræk.

- Lydkanoner kan opfange lyden af de vilde fugle, der er flest af i området, og hvis det for eksempel er måger, så imiterer den en måges dødsskrig. Det får de andre måger til at holde sig væk, siger Mie Nielsen Blom.

Øko-avler har fart på

De store fjerkræavlere har oftest ikke mulighed for at få slagtet deres dyr hurtigere, for det er nøje planlagt, hvordan flok efter flok leveres til slagterierne.

Men flere mindre avlere gør, hvad de kan for at få slagtet besætningen hurtigst muligt. Økologisk fjerkræavler Laurids Siig Christensen, Sejerø Gæs A/S, er en af dem.

- Vi er i fuld gang, vi kører vores fjerkræ til både Bangs Fjerkræslagteri i Ugerløse og til fjerkræslagteriet i Tingsted på Falster. Vores eget slagteri har stået stille i en periode, fordi vi har manglet en reservedel, som blev forsinket fra Tyskland, siger Laurids Siig Christensen.

Han forsøger at vente med at slagte en lille flok, der kan gå i en lade, så nogle af hans kunder kan få fersk fjerkræ til jul.

Frossen øko-gås og -and

- Men hvis det ikke kan lade sig gøre, må kunderne acceptere, at det bliver en frossen gås i år. Fugleinfluenza er en meget alvorlig sygdom, som kan få stor betydning for erhvervet. Hele Danmarks eksport kan blive lukket ned, hvis en besætning bliver ramt. Derfor slagter vi så hurtigt, vi kan, siger Laurids Siig Christensen.

Han slagter hvert år alle gæs og ænder og starter produktionen op med importerede daggamle ællinger og gæslinger.

arrow 18.000 høns har fået udgangsforbud
17. november 2020 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:41
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?