19. oktober 2021
Forlængelser og udvidelser af Hillerødmotorvejen er blandt de absolut bedste samfundsinvesteringer i regeringens infrastrukturudspil, viser tal fra Transportministeriet.Foto: Allan Nørregaard.
Forlængelser og udvidelser af Hillerødmotorvejen er blandt de absolut bedste samfundsinvesteringer i regeringens infrastrukturudspil, viser tal fra Transportministeriet.Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra »vanvittigt godt« til dumpegrænsen: Her er de bedste og værste veje og tog-projekter i regeringens trafik-udspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fra »vanvittigt godt« til dumpegrænsen: Her er de bedste og værste veje og tog-projekter i regeringens trafik-udspil
Opdateret 20. april 2021 kl. 16:46
Sjælland - 20. april 2021 kl. 06:41
Af Tomas Revsbech

Selv om de danske skatteborgere skal aflevere over 160 milliarder over de kommende år til nye motorveje, veje, jernbane-projekter og opgraderinger af togstationer, er de ufatteligt mange penge faktisk godt givet ud. I hvert fald i de flest af projekterne.

arrow Læs også: Før infrastruktur-slutspil: Østbane-løsning uafklaret

Det viser Sn.dk's gennemgang af projekterne i regeringens infrastrukturudspil »Danmark fremad«.

Især de sjællandske motorvejs- og jernbane-projekter i S-regeringens transportudspil er rigtig gode investeringer af skatteborgernes penge. Til gengæld er samfundsøkonomien i regeringens allerdyreste projekt til hele syv milliarder tæt på at være en decideret ringe investering.

S-regeringens infrastrukturudspil udmærker sig faktisk generelt ved, at stort set alle projekter i udspillet bliver en god forretning for samfundet.

Sådan har det langtfra altid været, når politikerne skulle blive enige om, hvor der skulle lægges nye veje og jernbaner. Det fortæller professor i transport Otto Anker Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

- Historien er rig på infrastruktur-projekter, der ikke har haft nogen god samfundsøkonomi, men som så alligevel er blevet besluttet. Det gælder flere jyske motorveje. Det gælder også letbanerne i København, Odense, Århus samt Billund-banen, der havde en decideret negativ intern rente. Sidstnævnte droppes så trods alt nu alligevel. I regeringens udspil er der i høj grad kun valgt projekter, der har en god samfundsøkonomi, siger han.

Afkast på over ti procent

En tommelfingerregel for investeringer i infrastrukturprojekter siger, at investeringen helst skal give en såkaldt intern rente på 3,5 procent.

Kigger man på Transportministeriets egne beregninger ligger udvidelsen og forlængelsen af Hillerød-motorvejen helt i top rent samfundsøkonomisk blandt alle projekterne i udspillet. De to projekter har en intern rente på mellem 15 og 21 procent. Også udvidelsen af motorvejen til Frederikssund har en intern rente på over 12 procent.

- At den interne rente på de her projekter er så enormt højt høj skyldes, at man gennem en årrække har forsømt Hovedstadsområdet og resten af Sjælland på transportområdet. Det betyder, at der er kommet meget trængsel, samtidig med, at investeringen i udvidelserne er meget små. Derfor får man så gode interne renter. Det er vanvittigt gode projekter rent samfundsøkonomisk, siger Otto Anker Nielsen.

Også investeringerne i metrodrift på S-togsnettet giver et højt afkast på 16 procent, mens udvidelserne af Københavns Lufthavns og Glostrup stationer giver et afkast på over 10 procent.

Investeringerne i de resterende motorveje, vej-. og jernbane-projekter giver en dårligere forrentning, men ligger dog alle et godt stykke over grænsen på 3,5 procent.

På grænsen til at være dårlige investeringer

Kun to projekter har så dårlig en rente, at de ligger og balancerer i det område, hvor det ligner en dårlig investering for samfundet.

Det er opførelsen af et vendespor på Københavns Lufthavns Station og en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg. De giver ifølge Transportministeriet en intern rente på henholdsvis 3,7 og 3,5 procent.

Otto Anker Nielsen vurderer, at forrentningen reelt kan være endnu ringere i de to projekter.

- Jeg er meget skeptisk over for vendesporet, for det gør det mindre attraktivt at køre tog fra Sverige til København. Både for passagererne, men måske gør det så også at eksempelvis SJ (Sveriges pendent til DSB, red.) vil være mindre tilbøjelige til at køre tog til Danmark, hvis de skal vende i Kastrup fremfor at køre helt til Hovedbanegården. Det er nogle ret skitsemæssige analyser, og jeg er ikke overbevist om at det reelt vil give den forventede samfundsøkonomiske forrentning, siger DTU-forskeren.

Han mener også, at politikerne bør finde den store lommeregner frem og få regnet ordentligt på en Tredje Limfjordsforbindelse:

- Man har groft sagt taget en masse udregninger på forskellige tidspunkter de senere år og så lagt det hele sammen. Det er kun lige nøjagtig samfundsmæssigt rentabelt. Der burde man få regnet på det hele samlet en gang til og så få set ordentligt på generne for de områder, der bliver berørt, både under opførelsen og bagefter, siger Otto Anker Nielsen.

Transportforsker og professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Otto Anker Nielsen. Pressefoto: DTU.

Lommeregneren frem

DTU-professoren stiller sig også tvivlende over for samfundsøkonomien i to andre af regeringens nye projekter.

Det ene er opførelsen af en tunnel under Marselis Boulevard i Århus. Her er der endnu ikke er regnet på samfundsøkonomien.

Det andet er en ombygning af Hovedbanegården i København, der ifølge transportministeriets udregninger giver en intern rente på 4,4 procent.

- Tunellen under Marselisborg er et meget dyrt projekt, som vil give en meget lille tidsbesparelse for dem, der kører der. Der er selvfølgelig spørgsmålet om støj fra trafikken. Men det er der så sandelig også andre steder, tag bare H.C. Andersens Boulevard i København, siger han.

-I projektet på Københavns Hovedbanegård kan jeg godt frygte, at hele projektet skrider i forhold til den gevinst, der er lagt op til.

- Man siger, man får en mere effektiv togdrift med ombygningen. Men selve arbejdet vil give færre tog og store forsinkelser for de rejsende i 2-3 år, og bagefter vil der være flere pendlere end i dag, der skal skifte tog, når de rejser. Derudover bliver kapaciteten af banegården mindre efter projektet, så man får færre tog. Der mener jeg ikke, politikerne står med et projekt, der er belyst tilstrækkeligt til, at man kan beslutte noget, tilføjer Otto Anker Nielsen.

arrow To partier kræver skinner til Østbanen med i trafikplan
17. april 2021 kl. 06:12 Opdateret: kl. 18:00
arrow Se projekterne: S genbruger næsten alt fra blå infrastrukturplan
16. april 2021 kl. 12:25 Opdateret: kl. 12:17
Rejser du til udlandet i år?