23. september 2018
Kim Eggers Pedersen (tv.) og Emilie Møller Rasmussen (th.) faldt pladask for idylliske, nedlagte husmandssted på Stevns og følte sig hjemme fra dag 1. Foto: Jørgen C. Jørgensen.
gallery icon

Se billedserie

Kim Eggers Pedersen (tv.) og Emilie Møller Rasmussen (th.) faldt pladask for idylliske, nedlagte husmandssted på Stevns og følte sig hjemme fra dag 1. Foto: Jørgen C. Jørgensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra 75 kvm. lejlighed i København til 151 kvm stråtækt hus på Stevns - via Ærø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 75 kvm. lejlighed i København til 151 kvm stråtækt hus på Stevns - via Ærø
Sjælland - 07. juli 2018 kl. 11:09
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Emilie Møller Rasmusen og Kim Eggers Pedersen sagde for fire år siden farvel til storbyen for at flytte på landet. Men springet til Ærø var lige langt nok. Nu har de fundet lykken på Stevns.

Her er de flyttet ind i et nedlagt husmandssted lidt uden for landsbyen Frøslev i Stevns Kommune for et lille års tid siden.

Et sted, de har følt sig hjemme i fra det øjeblik, da de slæbte den første flyttekasse ind over dørtrinnet, fortæller de til DAGBLADET Køge.

- Vi måtte vente i ni måneder, fra vi havde skrevet under på at købe det, til vi kunne flytte endeligt ind. Så vi havde næsten indrettet huset, allerede inden, vi rykkede ind, fortæller Emilie.

Og Kim supplerer med at fortælle om den modtagelse, de fik af naboerne, da de flyttede ind i huset ved Frøslev sammenlignet med den modtagelse de fik, da de for nogle år siden flyttede ind i en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

- Kort tid efter, vi flytter ind her, er der nogle af naboerne, der kommer forbi med vin og chokolade.

- Da vi flyttede ind i vores sidste lejlighed i Nordvest, fik vi allerede klager over, at vi larmede, da vi var på vej op i vores lejlighed med flyttekasserne, fortæller han.

Ifølge Emilie er der i landsbyen og blandt naboerne en slags »ø-mentalitet«, som var dem helt fremmed i København.

- Ø-mentalitet er absolut positivt ment. Folk kærer sig om hinanden, alle hilser, når man er ude og handle. Man er ligesom del af et fællesskab, siger hun.

Angstprovokerende Ærø
Parrets viden om mentaliteten på en ø er ikke grebet ud af forestillingernes verden.

For lidt over fire år siden skulle Kim, der sejler forsyninger til Grønlandske bygder, videreuddanne sig fra styrmand til skibsfører. En fuldtidsuddannelse, der kun kan tages Ærø.

Derfor valgte de at sige farvel til København, en 75 kvadratmeter stor lejlighed, alle deres venner og netværk såvel som det københavnske kulturliv. Især på storbyens spillesteder, var - og er - Emilie og Kim flittige koncertgæster.

Både Kim og Emilie havde glædet sig »helt vildt« til Ærø.

Men første gang, parret ankommer til Ærø for at kigge på huse, var Emilie alligevel tæt på at få kolde fødder:

- Det var angstprovokerende. Jeg kan huske, at jeg var lige ved at tude, da vi skulle af færgen. Lige der fik jeg følelsen af, at jeg ikke havde noget som helst at gøre der. Mit liv, mine venner og al min musik var i København, fortæller Emilie.

Men ø-livet viste sig dog at give en ro, som parret ikke havde mærket før.

Alene stilheden i fraværet af larmende biler og busser døgnet rundt, var en gevinst, de lærte at sætte stor pris på. Parret havde med andre ord fundet ud af, at de nød at bo på landet.

Alligevel var de enige om, at når Kim var færdiguddannet, skulle de tilbage på Sjælland. Ærø var trods alt lidt for langt væk fra familie, venner, netværk og muligheden for at komme jævnligt til koncerter.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.