2. december 2020
Efter en historisk lille andel søgte erhvervsuddannelse i 2016, er det gået stille og roligt opad igen de tre seneste år. Her ses en deltager ved håndværkerkonkurrencen DM i Skills. Foto: Kenn Thomsen.
Efter en historisk lille andel søgte erhvervsuddannelse i 2016, er det gået stille og roligt opad igen de tre seneste år. Her ses en deltager ved håndværkerkonkurrencen DM i Skills. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere unge søger erhvervsuddannelse: Så mange har søgt i din kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere unge søger erhvervsuddannelse: Så mange har søgt i din kommune
Opdateret 28. marts 2019 kl. 10:25
Sjælland - 27. marts 2019 kl. 10:54
Af Tomas Revsbech

Noget tyder på, at de unge og deres forældre er ved at opdage, at en uddannelse som faglært eller håndværker ikke er en endestation rent karriere-mæssigt.

arrow Læs også: Hjælp efter skoletid: Nu starter Åben Vejledning

Det vurderer Michael Kaas-Andersen, direktør erhvervsskolen ZBC efter nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at søgningen til de erhvervsrettede uddannelser vokser for tredje år i træk efter års tilbagegang.

- Det er begyndt at gå op for folk, at der er rigtig mange jobmuligheder med god løn og næsten sikker beskæftigelse, når man er færdiguddannet.

- Samtidig har erhvervsskolereformen (i 2015,red.) betydet, at der kommer langt bedre muligheder for at læse videre, hvis man vil det. Og det de unge og deres forældre begyndt at få øjnene op for nu, siger Michael Kaas Andersen, hvis skole har afdelinger i Ringsted, Køge, Roskilde, Holbæk, Næstved, Slagelse og Vordingborg.

På landsplan har 20,1 procent af de unge søgt ind på en erhvervsuddannelse mod 19,4 procent sidste år.

Samme tendens går igen i Region Sjælland, hvor andelen af unge, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse er steget med ét procentpoint til 22,3 procent.

Ifølge Jacob Mortensen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Vestsjælland, har mange skoler fået fokus på de praktiske fag, ligesom skoler og vejledere har øget samarbejdet med erhvervsskolerne om eksempelvis praktikforløb og brobygning.

- For to år talte vi alle sammen meget om, at vi skulle til at komme i gang. Nu er vi efterhånden kommet godt i gang. Det har været med til at vende tendensen og vil også forstærke den fremadrettet, vurderer han.

Både Mikael Kaas-Andersen og undervisningsminister Merete Riisager (LA) havde dog gerne set, at endnu flere af de unge havde søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Et bredt flertal på Christiansborg har nemlig som mål, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Det tal skal være steget til mindst 30 procent i 2025.

- Det er positivt, at vi for tredje år i træk ser en fremgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men jeg havde gerne set, at fremgangen var endnu større, lyder det fa Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Ifølge Michael Kaas-Andersen kan politikerne begynde med at droppe de senere års besparelser på uddannelsesområdet:

- Skal vi højere op, er vi nødt til at gøre uddannelserne endnu mere attraktive for de unge. Jeg ser gerne, at en ny regering, uanset partifarve, ser uddannelse som en investering i fremtiden og ikke noget, hvor man skal spare, siger han.

Jacob Mortensen peger på, at man især er nødt til at fange de mange unge, der overvejer en erhvervsuddannelse, men som i sidste ende alligevel tager på gymnasiet.

- Mange unge er simpelthen ikke klædt på til at træffe et kvalificeret valg, når de går i 9.klasse. Den udfordring skal vi gøre endnu mere for at løse, siger han.

I de sjællandske kommuner er Stevns topscorer med 32,4 procent, når det gælder søgningen til de erhvervsrettede uddannelser

Herefter følger Odsherred og med 31,4 og Kalundborg med 29,2 procent.

Så stor en procentdel af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse i en række udvalgte, sjællandske kommuner:

Faxe: 24,5
Fredensborg: 8,9
Frederikssund: 23,2

Furesø: 12,5
Greve: 16,2
Gribskov: 17,5

Halsnæs: 19,3
Hillerød: 15,6
Holbæk: 23,2

Høje-Taastrup: 21,1
Hørsholm: 6,1

Ishøj: 22,3
Kalundborg: 29,2
Køge: 21,6

Lejre: 21,1
Næstved: 23,3
Odsherred: 31,4

Ringsted: 22,1
Roskilde: 12,9
Slagelse: 21,4

Solrød: 16,2
Sorø: 28,7
Stevns: 32,7

Vallensbæk: 13,7
Vordingborg: 21,6

arrow Ny rektor på plads på ZBC
25. november 2019 kl. 13:06 Opdateret: kl. 14:12
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?