19. november 2018
108.000 passagerer fløj fra Københavns lufthavn fredagen op til efterårsferien. Det er årets tredjetravleste dag på hele året. Foto: Scanpix.
108.000 passagerer fløj fra Københavns lufthavn fredagen op til efterårsferien. Det er årets tredjetravleste dag på hele året. Foto: Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere dropper bøffen for klimaet - men det kniber med flyrejsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere dropper bøffen for klimaet - men det kniber med flyrejsen
Sjælland - 20. oktober 2018 kl. 10:16
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efterårsferien er højtid for rejser til varmere himmelstrøg. Trods stigende bevidsthed om klimaforandringerne rejser vi danskere på ferie med fly som aldrig før.

I en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA svarer 51 procent af de adspurgte således, at de i en eller anden grad spiser fødevarer med lavere klimabelastning, end for et år siden. Tilsvarende er det kun 36 procent, der rejser mindre med fly, når de skal på ferie, for klimaets skyld.

En tur til Bangkok er ellers noget, der i den grad slår igennem på vores personlige CO2-aftryk. Det fortæller Torben Chrintz, videnschef i klimatænketanken Concito:

- Hvis du rejser tur/retur til Bangkok en gang årligt udleder du cirka fire tons CO2. Det er mere, hvad du forbruger ved bilkørsel i et helt år, siger Torben Chrintz, der understreger, at der er mange måder at opgøre klimabelastning på.

Flyenes samlede CO2-udledning udgør dog cirka fire procent af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Men andelen stiger, fordi vi rejser mere og mere.

Til sammenligning udleder en gennemsnitsdansker årligt omkring 1,5 tons CO2 årligt ved at spise kød.

- Så man skal altså være vegetar i flere år, før Bangkok-turen er tjent hjem igen, siger Torben Chrintz.

Så stort er en flyveturs CO2-aftryk:

Flytur til Bangkok udleder 4000 kg CO2 pr. person. Det svarer til CO2-udledningen på 89 kg oksekød eller 33.000 kørte km. i en gennemsnitsbil.

Flytur til Sydeuropa udleder 500 kg CO2. Det svarer til 11 kg oksekød eller 4000 km i en gennemsnitsbil.

På en tilsvarende biltur for to personer til Sydeuropa udleder hver person 313 kg CO2, mens man på en togtur udleder 150 kg CO2.

Kilde: Concito.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.