23. oktober 2019
Jette Winge er psykolog og leder af Kræftrådgivningen i Roskilde og Holbæk. Foto: Kræftens Bekæmpelse
Jette Winge er psykolog og leder af Kræftrådgivningen i Roskilde og Holbæk. Foto: Kræftens Bekæmpelse
Foto: Fotograf Tomas Bertelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejlbehandlede kvinder har brug for ekstra omsorg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejlbehandlede kvinder har brug for ekstra omsorg
Sjælland - 19. maj 2019 kl. 09:26
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brystkræftramte, som ikke er blevet korrekt undersøgt på Ringsted Sygehus, har som andre fejlbehandlede brug for en helt særlig indsats fra sundhedspersonalet.

arrow Læs også: Regionsformand: Brystundersøgelser lever op til krav nu

For diagnosen kræft er i sig selv nok til at ryste ens menneskelige fundament. Men når den er koblet med mangelfuld behandling, er uvisheden enorm.

Det vurderer rådgivningsleder for Kræftrådgivningen i Roskilde og Holbæk, psykolog Jette Winge.

Her har de ligesom i Kræftrådgivningen Næstved mødt nogle af de brystkræftramte kvinder, der i første omgang ikke fik den korrekte undersøgelse i Ringsted og fejlagtigt fik at vide, at de var raske.

Men Jette Winge udtaler sig generelt, understreger hun.

- Når man får kræft, føler folk ofte, at de mister kontrollen over retningen i livet, deres krop og fremtid. Den følelse vil trykke ekstra hårdt, når dem, der skulle have styr på diagnose og behandling har svigtet. Det er et enormt tillidsbrud, og det er utroligt vigtigt, at sundhedspersonalet gør en ekstra indsats for at genvinde patientens tillid. For patienten står med en livstruende sygdom og er i tvivl, om de får den rigtige behandling, når der er sket en fejl, siger Jette Winge.

Hun opfordrer personalet på brystkirurgisk afdeling i Ringsted, kræftafdelingen på Næstved Sygehus og andre, der kommer i kontakt med fejldiagnosticerede, til at være meget tydelige og omhyggelige i deres tilgang til patienterne.

- Der er brug for dygtigt og erfarent personale, som tør være ærligt tilstede og sidde overfor folk, der måske er vrede og mistroiske, og de skal kunne anerkende; ja, jeg kan se, at du har været ude for dette. Det skal helst være den samme læge hver gang, siger Jette Winge.

Hun påpeger, at når tilliden til systemet er knækket, er det ekstra vigtigt, at patienten bliver guidet gennem forløbet.

- Man har brug for at være sikker på, hvad næste skridt er, en konkret hægtning af planen, så patienten ved, hvad de næste skridt i planen er. Patienter, der har været ude for fejl, har en større uvished, siger Jette Winge og fortsætrre:

- Det vil være godt med en fast kontaktmulighed, og de har brug for at blive taget alvorligt, når de er usikre på noget. Nogle vil blive beroliget af at få tilbudt ekstra konsultationer, så de og deres pårørende kan være sikre på at få svar på alle deres spørgsmål.

Mennesker, der har været udsat for fejl i sundhedsvæsenet, reagerer efter behandlingsforløbet typisk med at være overdrevent opmærksomme på ethvert signal fra kroppen.

- Man mister lidt realitetssansen, bliver hyper-observant, går i alarmberedskab og tror, kræften er vendt tilbage, så snart der er hovedpine eller ondt i maven. Andre reagerer modsat, de orker ikke mere og kommer til at ignorere signaler, man bør gå til læge med. Derfor er det så vigtigt, at sundhedspersonalet bruger en tryghedsskabende kommunikation, siger Jette Winge.

arrow Politiet ransager regionen og Ringsted Sygehus
13. maj 2019 kl. 12:31 Opdateret: kl. 12:31
arrow OVERBLIK: Sagen om fejl i undersøgelse for brystkræft
13. maj 2019 kl. 12:22 Opdateret: kl. 12:24