En bilist mistede fredag sit kørekort, da vedkommende i ekstrem høj fart passerede en fartkontrol på Sydmotorvejen ved Sakskøbing. 214 km/t blev bilisten målt til. På strækningen er den maksimale fart sat til 110 km/t.
Også andre steder gik bilisterne i politiets fartfælder. Således fik fire bilister et klip i kørekortet, da politiet fredag holdt øje med farten på Vestmotorvejen ved Korsør. 189 bilister kørte for stærkt og 3214 blev kontrolleret. Den hurtigste bilist kørte 189 km/t, hvilket er 79 km over fartgrænsen på strækningen.
På Bildsøvej i Slagelse blev der fredag morgen uddelt 19 klip og en betinget frakendelse af kørekortet. Her kørte hver tredje bilist for stærkt. 124 blev tjekket og 47 kørte for stærkt. Hurtigste bilist nåede op på 95 km/t, hvor man blot må køre 50 km/t.
Og Sydmotorvejen ved Farø var der Søndag mellem kl. 08.50 og 13.30 157 fartbilister ud af 3214 passerende biler. Der blev uddelt 20 klip. En bilist kørte 141 km/t, hvor vedkommende burde have nøjes med 90.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her