21. marts 2019
Professionshøjskolen Absalon har fået markant færre ansøgninger på kvote 2 til de store velfærdsuddannelser - sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer. Foto: Professionshøjskolen Absalon
Professionshøjskolen Absalon har fået markant færre ansøgninger på kvote 2 til de store velfærdsuddannelser - sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer. Foto: Professionshøjskolen Absalon
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færre unge søger ind på velfærdsuddannelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre unge søger ind på velfærdsuddannelserne
Opdateret 15. marts 2019 kl. 16:58
Sjælland - 15. marts 2019 kl. 16:51
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Professionshøjskolen Absalon oplever et markant dyk i antallet af ansøgere til uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

arrow Læs også: Så mange har søgt Absalons uddannelser

Kritikken af forholdene for velfærdssamfundets kernetropper kan spille ind på årets ansøgertal på kvote 2 til de videregående uddannelser.

Det vurderer rektor Camilla Wang fra professionshøjskolen Absalon.

- I de seneste år har der meget berettiget været mediefokus på store udfordringer på velfærdsområdet. Jeg er ret overbevist om, at det påvirker lysten til at søge ind på uddannelserne, siger Camilla Wang. der peger på, at de studerende går meget op i en høj faglighed:

- De vil virkelig gerne udrette noget med deres kommende fag, og derfor kan medieomtalen af det offentlige område trække ned.

Socialdemokratiet går blandt andet til valg på at ville ansætte 1000 ekstra sygeplejersker på landets sygehuse, og faldet i ansøgere til uddannelsen bekymrer velfærdsordfører Magnus Heunicke (S).

- Det er dybt, dybt alvorligt, for vi får virkelig mangel på uddannet arbejdskraft både i det offentlige og i det private, så vi skal have vores unge mennesker i uddannelse, siger han,

Magnus Heunicke peger også på, at den pressede hverdag i den offentlige sektor kan spille ind på det faldende ansøgertal:

- Det giver endnu mere grund til at prioritere kernevelfærden. Men når fx tre ud af fire ansatte på vores sygehuse siger, at de er for få til at klare de opgaver, der skal varetages, må det være med til at påvirke lysten til at søge ind på uddannelsen,

Venstres uddannelsesordfører Marcus Knuth advarer mod at være alt for bekymret og understreger, at bl.a. pladserne på sygeplejerskeuddannelsen altid bliver fyldt op.

- Det tal, der virkelig interesserer mig, er ansøgningerne til kvote 1 til sommer. Det er trods alt et mindretal, som søger ind på kvote 2. Når det er sagt, så prioriterer regeringen at få flere sygeplejersker, og derfor håber jeg naturligvis ikke, at der er en tendens til mindre interesse for uddannelsen. Men sygeplejerskeuddannelsen plejer jo at få venteliste, pointerer Marcus Knuth.

Antallet af kvote 2-ansøgninger til alle uddannelser er faldet tre procent på landsplan.

I alt har 51.622 netop søgt ind på en videregående uddannelse.

arrow Flere vil være ingeniører i Kalundborg
15. marts 2019 kl. 15:50 Opdateret: kl. 15:50
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.