20. september 2019
Fem panelister debatterede fremtiden for erhvervsuddanelserne - og erhvervslivet. Fra venstre Jakob Krohn-Rasmussen, Matias Vinholt, John Norman, Per Højland Olsen og René Christensen. Foto: Rune Reggelsen Skjold
gallery icon

Se billedserie

Fem panelister debatterede fremtiden for erhvervsuddanelserne - og erhvervslivet. Fra venstre Jakob Krohn-Rasmussen, Matias Vinholt, John Norman, Per Højland Olsen og René Christensen. Foto: Rune Reggelsen Skjold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et bedre billede af erhvervsuddannelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et bedre billede af erhvervsuddannelserne
Sjælland - 23. august 2019 kl. 20:25
Af Rune Reggelsen SKjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjælland: Politikerne vil gerne have flere unge til at vælge erhvervsuddannelser, og det har i de senere år haft stort fokus. Men kun 18,5 procent valgte i 2017 at tage på erhvervsskole. Målet er 30 procent i 2025. Og hvorfor er det så, at der med større politisk fokus stadig ikke er så mange, der vælger en erhvervsuddannelse? Det var udgangspunktet for den debat på Folkemøde Møn, der havde underskriften " Faglært Danmark - nej tak siger de unge sjællændere".

Og der er faktisk grund til bekymring, mente en af paneldeltagerne, Jakob Krohn-Rasmussen, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri.

- Det, der er vores store udfordring, er, at vi kommer til at mangle 17.000 faglærte indenfor de kommende år. Selvom der er sket en lille stigning blandt dem, der vælger en erhvervsuddannelse, så mangler vi mange. Lige nu går det godt i branchen, men der er ikke meget optimisme for fremtiden, fastslog han.

René Christensen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, mente, at det handlede om at tale erhvervsuddannelserne mere op.

- Jeg tror, man skal passe på med at tale om rigtige og forkerte uddannelser. Og vi skal have øje for, at de unge får en uddannelse. Mange unge får ikke taget en ungdomsuddannelse, og mange af dem tjener penge, vi har ikke beskæftigelsesmangel i Danmark. Men vi skal tale om uddannelse på en anden måde, for tager man en uddannelse, er selvforsørgelsesgraden langt større, end hvis man ikke gør. Det gælder om at fortælle de unge om vigtigheden af at blive uddannet, sagde han.

Det tager tid
Per Højland Olsen, der er leder af UU Sjælland Syd mente, at det tager tid at få de unge - og deres forældre - overbeviste om, at det dårlige ry, erhvervsuddannelserne fik op gennem 2000'erne, ikke viser virkeligheden.

- Det tager noget tid, inden unge og forældre opdager, det er anderledes. Vi arbejder på at skabe lige vilkår. I dag skal man skal være modig for at vælge andet end gymnasiet. Derfor er der hele ideen omkring Skills (også kaldet danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelserne, red.) og det at italesætte fokus på talent. Vi skal gøre opmærksom på, at erhvervsuddannelserne er et reelt valg, fastslog han.

Matias Vinholt er en af dem, det hele handler om. Han droppede en universitetsuddannelse for at blvie elektriker. Og han mente, at de unge bliver guidet i én eneste retning.

- Da jeg stod og skulle vælge, havde jeg primært hørt, hvor meget jeg ville kunne i gymnasiet, jeg var blevet fyldt med det. Men om erhvervsskolerne havde jeg primært hørt negativt. Og det er svært at klandre 15-årige, der ikke har hørt andet, at de vælger ud fra, hvad de mener, er et oplyst valg. Der er tendens til at underkende, hvilke muligheder der er på erhvervsskolerne, sagde han.

René Christensen skød ind, at man kunne gøre som gymnasierne gør til informationsmøder på folkeskolerne, nemlig fokusere på det sociale og på fredagsbarer. Men her var John Norman, direktør for EUC Sjælland, lodret uenig.

- Vi sælger ikke en fest, vi sælger en karriere, og det gør vi en dyd ud af at gøre godt. Det her er et erhverv og det giver vi muligheder for at dyrke i samarbejde med virksomhederne. Men det er svært at sælge. Vi er begyndt at slå mere på, hvad man kan tjene og så videre, men det er kun af nød.

Arbejdskraft udefra?
Panelet kom i løbet af debatten også ind på politiske indgreb, hele snakken om nedslidning under valgkampen i forsommeren og flere andre ting. Langt hen ad vejen var de fem meget enige om tingene, og det gjaldt også dagens sidste emne: Er uddannelserne gode nok til at holde sig selv og eleverne opdaterede. Og bør vi i stedet blot hente arbejdskraft ind fra udlandet?

Ja og nej, mente Matias Vinholt.

- Jeg synes, det er en provokerende fordom, at erhvervsuddannelserne ikke følger med tiden. Udviklingen er der hele tiden, og vi følger også med. Og kan vi importere arbejdskraft? Altså, en dansk og polsk tømrer er ikke den samme, der er forskel, fastslog han.

John Norman så heller ikke udenlandsk arbejdskraft som en løsning.

- Vi må ikke tro, at det er et konkurrenceparameter at importere arbejdskraft. Vi er nødt til at udvikle os. Hvis vi låser os fast i et system, hvor der er millioner af andre, der kan det samme, så har vi ikke en chance, lød det.

Per Højland Olsen var glad for, at der er kommet fokus på, at vi skal uddanne håndværkere. Men fastslog igen, at det tager tid at omvende andre.

- Der er heldigvis en forståelse for, at vi skal have kloge hænder, og vi kan ikke bare tænke os til alt. Men det tager lang tid, når vi også skal have de unge til at tænke anderledes, sagde han.

René Christensen bød ind med holdningen om, at dansk arbejdskraft ofte også er uddannet til at tænke selv og stille spørgsmål og ikke bare udføre et arbejde.

- Jeg anerkender ikke præmissen om, at der ikke er viden i en erhvervsuddannelse. EN dygtig elev eller lærling stiller jo spørgsmål til tingene, fastslog han.

En endelig løsning på, hvordan man får flere ind på en erhvervsuddannelse og når målet om de 30 procent om seks år, kom panelet ikke. Men der blev trods alt taget hul på debatten og punkteret nogel fordomme på Folkemøde Møn.