17. januar 2020
Malou Markussen fra Møn gav fredag morgen denne tyr et ordenligt bad.
gallery icon

Se billedserie

Malou Markussen fra Møn gav fredag morgen denne tyr et ordenligt bad.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En våd, men hyggelig start på dyrskuet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En våd, men hyggelig start på dyrskuet
Sjælland - 31. maj 2019 kl. 11:15
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

13 grader og støvregn. Dagens åbning af Roskilde Dyrskue blev en halvkold og våd affære. Slet ikke som i 2018, hvor der fra morgenstunden var 19 grader, og hvor udstillerne måtte gå i læ for den ubarmhjertige sol. I dag måtte udstillerne også gå lidt i læ - den gang for regnen.

arrow Læs også: Her er Danmarksmesterene i Grill

I et hjørne var udstillerne fra den sjællandske afdeling af Dansk Charleroi lidt før kl. 8 for at forberede sig til dagen.

- Skål, godt dyrskue, bedre vejr, lød det, inden man tømte de små glas med opkvikkende indhold.

Niels Rasmussen fra Svebølle er formand for foreningen. Han har været med på dyrskuet i 40 år.

- Jeg var med som spæd, og jeg har udstillet i 20 år, sagde Niels Rasmussen, som i år har fem dyr med på udstillingen.

Han karakteriserer kvæg fra Dansk Charleroi som en intensiv race, der stammer fra Frankrig.

- Vi er gået lidt frem i foreningen, og i år er vi 14-15 avlere med, sagde Niels Rasmussen.

Det er samværet med de andre udstillere, der hvert år får ham til at deltage i Roskilde Dyrskue.

- Det er enormt hyggeligt, sagde formanden.

Vil gerne vinde
Et stykke derfra var Alexandra Pitzner-Münster er i gang med at klippe en simmentaler-tyr.

- Det er meget nemmere at klippe ham nu end derhjemme, for her er han mere rolig, forklarede Alexandra Pitzner-Münster, som er teamlærer på Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde. Skolen udstiller syv køer og tre kalve.

- Vi er ikke kun med for at deltage og have det sjovt, vi vil også vinde, smilte Alexandra Pitzner-Münster, mens hun studsede mere hår af den halvandet år gamle tyr.

Støvregnen var ikke kraftig til at fjerne skidtet fra kvæget. Ved to rensestationer blev dyrene spulet helt rene. Der var nemlig kun en time til de første mønstringer.

Malou Markussen fra Møn var ved at rense en kæmpestor tyr.

- Den er syv år, men den er heldigvis helt rolig, fortalte hun.

I et hjørne sidder en gruppe fra Dansk Sports Ponyavl. De spiste morgenmad og hyggede sig. Formanden,Kasper Petersen fra Ringsted, oplyste, at man i år har 11 udstillere med.

- Foreningen koncentrerer sig om at blande racer, der kan bruges som ridepony, forklarede han.

For Kaster Petersen er Roskilde Dyrskue en meget vigtig begivenhed.

- I år kan jeg fejre 10 års jubilæum. Det er meget, meget hyggeligt, og det er som sommerferie for mig, forsikrede han.

arrow Besøgssrekord: Dyrskue løb tør for P-pladser
03. juni 2019 kl. 11:05 Opdateret: kl. 11:23
arrow Rekord: Så mange besøgte Roskilde Dyrskue
03. juni 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 10:27
arrow Lad regnormene gøre arbejdet i marken
02. juni 2019 kl. 10:56 Opdateret: kl. 14:54