20. september 2019
Ifølge ekspertråd kan Sundhedsplatformen godt komme til at fungere. Men det haster med at at få fikset de mmange problemer, som har skadet læger og sygeplejerskers tillid til it-systemet. Arkivfoto: Christian Mikkelsen.
Ifølge ekspertråd kan Sundhedsplatformen godt komme til at fungere. Men det haster med at at få fikset de mmange problemer, som har skadet læger og sygeplejerskers tillid til it-systemet. Arkivfoto: Christian Mikkelsen.
Foto: Foto: Christian Mikkelsen (Mik)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksperter: Reparation af Sundhedsplatform haster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperter: Reparation af Sundhedsplatform haster
Sjælland - 15. august 2019 kl. 10:35
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal tages helt andre midler i brug, hvis de sjællandske regioners it-system, Sundhedsplatformen, skal komme til at fungere tilfredsstillende, og lægernes og sygeplejerskernes tillid til Sundhedsplatformen skal genskabes. Det skriver Politiken torsdag.

arrow Læs også: Formand efter ny kritik af Sundhedsplatformen: - Min tålmodighed er tyndslidt

Det er konklusionen fra et råd af uafhængige eksperter, som i dag er klar til at fremlægge sin vurdering af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen. Et arbejde, der er sat i værk efter en række problemer for patientsikkerheden, først og fremmest på grund af fejlmedicineringer.

- Der er brug for markante forbedringer, siger Lilian Mogensen, der er formand for ekspertrådet, til Politiken.

Kritikken retter sig både mod koncernledelsen i Region Hovedstaden og mod regionens it-afdeling, CIMT, der ifølge ekspertrådet slet ikke har været indrettet til at løse opgaven.

CIMT driver infrastrukturen og de applikationer og moduler, som læger og sygeplejersker i begge regioner bruger i det daglige, mens Region Sjællands Koncern IT groft sagt har ansvaret for infrastukturen bag sundhedsplatformen, altså databaser og hardware.

Når læger og sygeplejersker i Region Sjælland oplever fejl i medicinmodulet, er det altså CIMT, der skal fikse problemet. Og det er ikke lykkedes, konkluderer eksperterne:

»Det er afgørende, at den tillid og tryghed genskabes snarest muligt. Vi anbefaler, at der sættes særlig fokus på medicineringsmodulet, og at målet er at genskabe tillid og tryghed inden udgang af 3. kvartal 2019, skriver eksperterne.

Rådet påpeger også, at der har været en række ledelsessvigt og mangler med indførslen af Sundhedsplatformen:

Der har manglet en klar plan. Der har manglet udmeldinger fra ledelsen. Det er uklart, hvem der bestemmer, ligesom både koncern-ledelse og CIMT har ikke taget nok ansvar for at sikre god koordination med Region Sjælland.

Det amerikanske selskab bag Sundhedsplatformen Epic har ikke deltaget aktivt nok i arbejdet. Både CIMT og Epic har været alt for lang tid at rette fejl og gennemføre forbedringer.

Ifølge ekspertrådet er man »... ikke stødt på noget, der tyder på, at Sundhedsplatformen ikke kan komme til at virke, men over for Politiken, understreger rådet, at det »nu haster med en fokuseret forbedringsindsats«.

Men samtidig er det »uklart, om der er afsat tilstrækkelige økonomiske midler« til hurtigt at opnå de »nødvendige forbedringer«.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Jens Gordon Clausen, erkender, at rapporten er en omgang med »grovfilen« over for ledelsen.

- Det er også helt berettiget, og vi er gået i gang med arbejdet, siger han til Politiken.

Regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen, erklærer over for Sn.dk, at hans tålmodighed med sundhdsplatformen efterhånden er "tyndslidt" (læs mere her.).
Han glæder sig dog over, at eksperterne mener, at Sundhedsplatformen bringer det østdanske sundhedsvæsen op i den digitale superliga.
(læs mere her.)

arrow Sundhedsplatform bytter rundt på medicin
14. august 2019 kl. 15:42 Opdateret: kl. 15:42