21. januar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterlysning: Har du et brev fra Tove Ditlevsen i gemmerne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterlysning: Har du et brev fra Tove Ditlevsen i gemmerne?
Sjælland - 09. december 2019 kl. 15:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er du eller dine forældre typen, der samler og gemmer gamle sager, som kan fortælle historier, så er det måske dig, som DR2 leder efter til en ny serie.

DR2 søger nemlig medvirkende til et nyt program, der handler om Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journalen. Forfatteren bestyrede brevkassen fra 1956 til 1976 og i løbet af de 20 år modtog og besvarede hun mere end 4000 breve fra hele landet. Det er disse brevskrivere eller deres efterkommere, som DR2 gerne vil i kontakt med.

- Tove Ditlevsen var den sejeste kvinde, der på trods af sin egen barske historie og egne udfordringer, hver torsdag besvarede de mange breve, fortæller Kirstine Rom, der er caster på det kommende program.

- Vi søger efter de kvinder og mænd, der skrev til Tove Ditlevsen. Hvorfor skrev de lige præcis til hendes brevkasse? Hvad skrev de om? Hvilke råd fik de? Og fulgte de hendes råd? Hvad betød svaret fra Tove Ditlevsen i forhold til de personer, som de er blevet til i dag, forklarer Kirstine Rom.

Små og store spørgsmål

Der er udgivet en bog med alle de spørgsmål og svar, som blev udgivet med Tove Ditlevsen som brevkasseredaktør. Den hedder »Små hverdagsproblemer - Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journal 1956-1976«. Her kan man se, at den anerkendte og respekterede forfatter blev stillet spørgsmål om alt fra, hvad der var godt at veje, når man var en lille kvinde på 1 meter og 51 centimeter eller hvad man skulle stille op, hvis man var i forhold med en gift mand eller havde fået et barn udenfor ægteskab. Spørgsmålene er altid meget anonyme og blot underskrevet med initialer og derfor er afsenderne svære at finde i dag.

- Vi vil gerne høre historierne bag brevet til Tove og måske er der nogle af jeres læsere, der gerne vil medvirke, enten hvis de selv har skrevet brevet eller er efterkommere og kender historien om brevvekslingen, siger Kirstine Rom.

Lige nu er redaktionen i gang med den brede afsøgning af deltagere til programmet. Hvis man gerne vil medvirke, så kan man henvende sig frem til den 20. december. Der kan skrives på mail til Kirstine Rom på kro@blu.dk eller Kirstine Rom kan kontaktes på telefon 2246 9643.