28. juli 2021
Søren Tønning Westermann under en af sine udsendelser til Irak og Afghanistan.
Søren Tønning Westermann under en af sine udsendelser til Irak og Afghanistan.
Foto: Privat foto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter Irak og Afghanistan: Nu kæmper veteranen med livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Efter Irak og Afghanistan: Nu kæmper veteranen med livet

11. september 2021 er det 20 år siden, to fly bragede ind i World Trade Center og startede krigen mod terror. Tusindvis af danske soldater blev udsendt. 45 af dem kom aldrig hjem, mens andre som Søren Tønning Westermann kom hjem med ar på sjælen.

Artiklen blev første gang udgivet 31/12 2020. Men i anledningen af, at Danmark nu sætter et punktum efter knap 20 års tilstedeværelse i Afghanistan, har vi valgt at genudgive denne artikel.

Sjælland - 23. juni 2021 kl. 10:40
Af Tomas Revsbech

Alt ånder fred og idyl, da Søren Tønning Westermann og hans soldaterkammerater går på en lang række gennem en grøn mark. Men idet de passerer en lille landsby, lyder der pludselig et kæmpe brag ved de forreste soldater, og helvede bryder løs.

arrow Læs også: De sidste soldater forlader Afghanistan

Eksplosionen indhyller soldaterne i sort røg. Men inden de kan komme hen og se, om deres kammerater er sårede, begynder fjenden at skyde inde fra landsbyen.

I otte timer kæmper danskerne i stegende hede, inden fjenden trækker sig. Kampen koster ingen af soldaterne livet. Men det betyder ikke, at alle slap uskadt fra eksplosionen og fjendens kugler.

Han tænkte ikke på episoden en eneste gang i adskillige år. Men en dag, da han har fået job som ungekonsulent i et ungeteam og underviser de unge i en meditationsøvelse, vælter oplevelsen pludselig frem i hovedet igen.

- Jeg kan huske, at jeg færdiggør meditationsøvelsen. Jeg bevarer roen udadtil og har et stenansigt på over for alle andre i lokalet. Men mit hjerte hamrer derudad, og jeg kan godt mærke, at det her ikke er godt. Jeg har det faktisk ad pommern til, fortæller den tidligere udsendte soldat, mens han flytter hånden op på sit hjerte.

Kun ar på sjælen

Mareridtsscenen, der dukkede op i Sørens hoved midt i meditationsøvelsen, fandt sted, da han var udsendt til Afghanistan i 2009.

Den i dag 44-årige veteran var én af de over 10.000 danskere, der blev udsendt til Afghanistan i krigen mod terror efter terrorangrebet 11. september 2001.

37 danske soldater døde, mens 118 andre blev såret under Danmarks 13-årige engagement i jagten på Osama Bin Laden og nedkæmpelsen af Al-Qaeda og Taleban.

Søren var ikke blandt de sårede. Men ligesom mange andre tidligere udsendte bærer han stadig i dag rundt på ar og sår på sjælen, soldaterne fik i Afghanistan såvel som Irak, hvor Søren også har været udsendt to gange.

Udsendt som 19-årig

Første gang, Søren blev udsendt, var i 1996, da han var bare 19 år gammel og netop havde overstået sin værnepligt hos Garderhusarregimentet, der dengang lå i Næstved.

En udsendelse, der stadig kan bringe et smil frem på læben hos veteranen.

- Udsendelsen til Bosnien gav sindssyg god mening i min verden, også selv om det var en ren krigszone og et sønderbombet land, vi kom ned til. Tænk at kunne hjælp nogle mennesker, der netop havde været igennem tre års forfærdelig borgerkrig, fortæller han.

Da Søren flere år senere kom til Irak og siden Afghanistan som en del af Danmarks indsats i krigen mod terror, var han langtfra en grønskolling. I mellemtiden havde Søren også været udsendt to gange til Kosovo.

På Egholm Slot har man i de senere år fået en markering af flagdagen for danske soldater op og stå. Og her mødes Søren Tønning Westermann og andre veteraner hver anden uge. Veteranen ses her med sine fortjenstmedaljer gennem 16 års karriere i Forsvaret. Foto: Kenn Thomsen.

Irak: Hovedet i kontant alarmberedskab

Alligevel var Irak og Afghanistan helt andre oplevelser, end det soldaten tidligere havde oplevet i Bosnien og i Kosovo.

I Irak kom soldaterne mentalt på overarbejde. Deres hoveder var i et konstant mentalt alarmberedskab, husker han.

- Selv når vi gik blandt civile, risikerede vi, at man skød på os. Det havde jeg ikke prøvet før. Så vi vidste aldrig, hvad der skete, når vi kørte ud fra lejren.

- En anden ting var, at når vores lejr blev angrebet, så var angriberne ofte væk, inden vi kunne nå at kæmpe tilbage. Den der følelse af, at vi ikke kunne give igen, når man blev angrebet, det var hårdt, siger han sammenbidt, mens han knytter næverne som en kampklar bokser.

Når fædrelandet kalder

Den kynisme, som nogle af modstanderne besad, kom bag på Søren. Særligt en husundersøgelse, da han var udsendt til Irak i 2005, har bidt sig fast.

I huset, som soldaterne undersøger, bor der en familie med en lille pige. Da Søren rent rutinemæssigt undersøger pigens seng for eventuelle våben, finder han en lærredssæk, som udgør det for pigens madras.

- I den finder jeg så nogle gamle håndgranater. Det var en grim oplevelse. Især når man som jeg selv er far til fire børn, heriblandt en datter, fortæller veteranen med et rasende blik i øjnene.

Trods de voldsomme oplevelser i Irak er Søren ikke i tvivl, da han få år senere bliver bedt om at blive udstationeret i Afghanistan i 2009.

- Når ens fædreland kalder, og man bliver bedt om at tage ud i verden for at forsvare Danmark og vores værdier, hvem vil så ikke gerne det? spørger han retorisk, mens han slår ud med armene.

Sejren langt væk i Afghanistan

Men udsendelsen til Afghanistan bliver dog på mange måder en nedslående oplevelse.

- I Irak følte vi trods alt, at vi var ved at bygge noget op. At vi var i gang med at rykke noget. At vinde. Sådan var følelsen ikke i Afghanistan, fortæller han.

- Udsendelsen gav stadig mening for mig sådan rent fagligt som soldat. Vi havde en mission og nogle opgaver, vi skulle løse. Vi skulle kæmpe mod fjenden og bane vejen for, at andre kunne give landsbyerne i de områder, vi var i, en brønd eller at de lokale piger kunne komme i skole. Og det var tilfredsstillende at kunne hjælpe til med det. Men jeg følte ikke, vi var ved at vinde, tilføjer han.

I Afghanistan deltog Søren Tønning Westermann for første gang i en konflikt, hvor soldaterne ikke følte, de var ved at vinde. Billedet her er efter et angreb. Privat foto.

Knæ fældede karrieren

Netop det hold af soldater i Afghanistan, Søren bliver en del af, skal sidenhen vise sig at være blandt udsendte, der udsættes for de hårdeste kampe og oplevelser i de i alt 13 år, danske soldater deltager i den USA-ledede invasion.

Næsten 14 procent af de hjemvendte soldater fra ISAF 7-holdet har siden hjemkomsten udviklet et højt niveau af PTSD-symptomer. På andre hold, der har været undersøgt, har andelen ligget på seks og 10 procent.

Mareridtet under meditationsøvelsen er første gang, Søren for alvor mærker de sår og ar på sjælen, han har fået i Irak og Afghanistan. Sårene skal siden vokse sig så store, at også han får konstateret PTSD i 2016. Dog meget mod sin egen vilje. Det vender vi tilbage til.

Vejen dertil begynder med en knæskade.

Under udsendelsen i Afghanistan i 2009 banker Søren et knæ ned i en bolt på en pansret mandskabsvogn.

- Det gør sindssygt ondt. Men jeg bider det ligesom i mig og klør bare videre med min opgave den dag, husker han.

Men skaden vil ikke forsvinde.

Til sidst bliver han sendt til Danmark for at få ordnet knæet. Da Søren rejser hjem, er det med bevidstheden om, at han inden længe skal tilbage til Afghanistan igen. Men han kommer ikke tilbage.

Efter talrige undersøgelser og genoptræning ender lægerne i Danmark med at anbefale, at Søren ikke skal tilbage i aktiv tjeneste.

- Der er det, lige som om der ryger en flig af mig. At jeg begynder at gå i stykker.

At det er et knæ, ikke en bombe eller fjendens kugler, der sætter en stopper for Sørens aktive tjeneste, gør ondt på veteranens soldaterstolthed. Ikke mindst i lyset af de oplevelser, Søren og hans kammerater har været igennem i Afghanistan.

- I min karriere har jeg haft kolleger, der har fået sprængt benet af og kammerater, der døde, mens jeg stod ved siden af dem. Og så stod jeg der og måtte opgive på grund af en knæskade. Der var sindssygt, siger Søren med en hovedrysten.

Det blev til 16 år i Forsvaret med seks udsendelser til blandt andet Irak og Afghanistan inden en knæskade betød, at SØren Tønning Westermann måtte stoppe i forsvaret i 2011. Privat foto.

Ingen akklimatisering

Omstillingen er svær.

Efter 16 år i forsvaret med udsendelser til verdens brændpunkter venter der nu en hverdag på et gråt kontor i Danmark.

Godt nok i Forsvaret. Men hvor det mest ophidsende er en snak med kollegerne om leverpostejsmadder og benzinpriser.

- Det var altså noget af et chok. Der var ingen afklimatisering, fortæller han.

Søren ender med at forlade forsvaret i 2011 og forsøger at finde en ny vej i tilværelsen.

Blandt andet som ansat på flere opholdssteder. Men oplevelser som den i meditationsøvelsen gør, at han igen søger mod noget, han kender.

I en periode arbejder han som bevæbnet vagt, der skal forsvare store tankskibe mod truslen fra somaliske pirater, når de sejler igennem Adénbugten.

- Det var på det tidspunkt en god trædesten for mig mellem soldaterlivet og så et normalt liv. Det her var jeg trænet til. Her kunne nogle af de kompetencer, jeg havde opnået i Forsvaret, bruges, fortæller han.

Men Sørens familie med kone og fire børn er ikke glad for, at Søren - som i hans soldaterliv - i lange perioder er væk hjemmefra. Og når han er hjemme, får han oftere flashbacks til krigene i Irak og Afghanistan. Han oplever også, det er blevet sværere at huske og koncentrere sig.

De første historier om veteraner med PTSD, der blandt andet har måttet flytte ud i en skov eller kæmper med svære psykiske problemer, er nået ud i offentligheden.

Men trods flere besøg hos læger og andre kloge folk vægrer Søren sig imod at få diagnosen med »de fire bogstaver«, som han kalder det.

Netop fordi mange mennesker forbinder soldater med PTSD med folk, der er endt i misbrug eller har meldt sig helt ud af samfundet.

- En ting var og er, at folk putter en ned i en kasse. Men dengang handlede det også om, at hvis jeg fik diagnosen, så kunne jeg ikke fortsætte med at være vagt. Og det ville være endegyldigt slut med at vende tilbage til Forsvaret. Selv om jeg var stoppet for længst, ville jeg helst ikke lukke døren helt, siger han.

Selv om Søren har PTSD, er andre langt hårdere ramt end ham.

Søren Tønning Westermann har været med til at starte en cafe op på Egholm Slot for veteraner i Lejre-området op. Søren er formand for Cafeéen, hvor veteranerne mødes i ulige uger. Foto: Kenn Thomsen.

Café for veteraner

Men skaderne har haft konsekvenser.

Efter PTSD-diagnosen har han forsøgt at uddanne sig til naturvejleder. Men har måttet opgive på grund af skaderne fra hans udsendelser.

Til gengæld har han været en af initiativtagerne til en veterancafe på Egholm Slot, hvor han og andre veteraner mødes hver anden uge.

- Det er et helt specielt fællesskab. Her er man omgivet af andre, der forstår en. Nogle har prøvet det samme som en selv og har stået i lignende situationer, siger han.

Knap så meget forståelse har Søren mødt i store dele af det øvrige liv.

Allerede for en del år siden stoppede han med at fortælle, at han var soldat, når han var til fester og sammenkomster, med folk han ikke kendte.

Han blev hurtig træt af spørgsmålet: »Nå, hvor mange har du så slået ihjel«:

- Folk spurgte aldrig: »Hvor mange har du reddet?« Det var virkelig svært. Det er stadig svært, siger han med eftertryk.

Han har gennem flere år kæmpet for at få revalidering i hans hjemkommune.

Et forløb, han har været »ved at blive sindssyg oven i hovedet« af.

Erkender: Ikke godt nok

Sørens kamp med tilværelsen som veteran er langt fra enestående.

Om Søren Tønning Westermann
  • 44 år. Bosiddende i Ejby i Lejre.
  • Gift og har fire børn.
  • Værnepligtig i 1995 i opklaringsenheden, garderhusarregimentet i Næstved, der i 2000 rykkede til Slagelse.
  • Udsendt i alt seks gange:Bosnien, Kosovo (to gange), Irak (to gange), Afghanistan.
  • Stoppede i forsvaret i 2011.
  • Har siden arbejdet på blandt andet opholdssteder og som bevæbnet vagt.
  • I dag formand for Veterancafeen på Egholm Slot i Lejre Kommune.
  • Har tidligere medvirket i dokumentarfilmen »Far, far krigsmand«, som var den første af i alt seks udsendelser i dokumentarserien »Vores krig«, der tidligere er blevet sendt på TV 2.

Da forsvarsministeriet i august i år offentliggjorde en ny evaluering, konstaterede man, at der trods flere års initiativer over for veteraner stadig er plads til forbedringer. Især over for de hårdest ramte soldater, med blandt andet PTSD.

Også hjælpen til soldaternes koner, kæreste, børn og øvrige pårørende har været for ringe, har forsvarsminister Trine Bramsen (S) erkendt.

- Det er rigtig godt, at vi i dag har et veterancenter og i det hele taget har fået en veteranpolitik. Også at der er kommet en anerkendelse af vores indsats, og at der er en pris og en regning at betale for vores udsendelser. Men det er, lige som om at man ikke alle steder og kroge i det offentlige system er nået dertil. Blandt andet ude i kommunerne, hvor jeg selv, men også mange andre, kæmper med, at man anerkender og forstår vores situation og behov, siger han.

Trods den store personlige regning, han selv har måttet betale for udsendelserne til Irak og Afghanistan, har de alligevel været prisen værd, mener han.

Også selv om Irak og Afghanistan stadig er plagede af ufred og terrororganisationer den dag i dag.

Jeg ville da ønske, at det hele havde været en lige så stor succes, som da vi var i Bosnien eller Kosovo. Så var mine kolleger og kammerater ikke blevet såret eller slået ihjel forgæves. Omvendt kan man sige, at de steder, hvor vi eksempelvis var med til at sikre, at piger kom i skole, er en sejr. Uanset hvad, så har de piger jo fået noget uddannelse og dermed vundet noget på, at vi var der.

arrow Taliban tager kontrol over vigtig grænseovergang
22. juni 2021 kl. 17:52 Opdateret: kl. 17:54
arrow Afghanistan-kender: Landet går en meget usikker fremtid i møde
22. juni 2021 kl. 16:47 Opdateret: kl. 16:48
arrow Kofod efter danske soldaters exit: Udfordringen er monumental
22. juni 2021 kl. 14:30 Opdateret: kl. 14:32
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?