22. juni 2021
En del patienter, der er i forløb på flere forskellige afdelinger i Region Sjælland, savner bedre koordinering og sammenhæng i deres forløb, lyder det i Patientvejledningen i Region Sjællands årsrapport for 2020. Et tilbagevendende problem, lyder det fra regionsrådspolitikere, der vil have klarlagt, hvilke initiativer, der påtænkt og allerede sat i gang på området. Foto: Allen Nørregaard.
En del patienter, der er i forløb på flere forskellige afdelinger i Region Sjælland, savner bedre koordinering og sammenhæng i deres forløb, lyder det i Patientvejledningen i Region Sjællands årsrapport for 2020. Et tilbagevendende problem, lyder det fra regionsrådspolitikere, der vil have klarlagt, hvilke initiativer, der påtænkt og allerede sat i gang på området. Foto: Allen Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Dybt frustrerende«: Patienter falder ned mellem to stole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Dybt frustrerende«: Patienter falder ned mellem to stole
Opdateret 07. juni 2021 kl. 22:02
Sjælland - 07. juni 2021 kl. 21:02
Af Tomas Revsbech

Sårbare patienter falder for ofte ned mellem to eller flere stole, når de skal til undersøgelser flere forskellige steder på de sjællandske sygehuse og i det øvrige sundhedsvæsen. Og så er det langtfra altid, at personalet får informeret patienterne om, at de har ret til at blive udredt og behandlet inden 30 dage - og alternativt blive behandlet på et privat eller andet offentligt sygehus.

Sådan lyder kritikken blandt andet fra Region Sjællands patientvejledere i deres årsrapport for 2020, der blev præsenteret for regionsrådet mandag aften. Og det er simpelthen ikke godt nok, lød det over en bred kam fra regionsrådet

- Det er åbenlyst, at vi har nogle store udfordringer, når vi oplever, at der er borgere, der får indkaldelser, hvor de ikke bliver oplyst om alle deres rettigheder. Vi har talt om de her problemer igen og igen, og det er dybt frustrerende, lød det fra blandt andre De Konservatives gruppeformand Christian Wedell-Neergaard.

Findes tovholderen?

Enhedslistens gruppeformand Bruno Jerup pegede på, at patienterne rent formelt har haft en behandlingsansvarlig læge i flere år. Men at den læge tilsyneladende ikke rigtig findes i virkeligheden.

- Tanken var, at patienten skulle have en slags tovholder eller tutor. Men sådan fungerer det bare ikke, og jeg tror slet ikke, det er sådan, lægerne tænker. Spørgsmålet er så, om vi ikke skal kigge ordningen efter i sømmene, og måske finde på en anden type af tovholder eller behandlingsansvarlig, sagde Bruno Jerup til Sn.dk efter mødet.

Han påpegede, at et andet problem med patientbrevene er, at nogle borgere simpelthen ikke forstår det, læger, sygeplejersker og andre lægefaglige behandlere skriver til dem.

- Det er også noget, vi taler om år efter år. Og det er også noget, vi er nødt til at se på, tilføjede Bruno Jerup.

Problemet er så stort, at politikerne har bedt regionens administration om at komme med en liste over, hvilke initiativer, man har sat i gang og påtænker på at sætte i gang for at få rettet op på problemerne.

- Der er ikke mange af de her udfordringer, som er nye fænomener. Og det er også derfor, vi har bedt om at kigget på de her kritikpunkter. For vi skal hele tiden blive bedre og bevæge os i den rigtige retning til gavn for patienterne, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) til Sn.dk.

Han tilføjer, at der er lagt op til, at sagen er noget regionsrådspolitikerne skal drøfte, når der skal lægges budget for 2022.

Mindst tilfredse

Patientvejledernes rapport var ikke den eneste indikation af, at alt ikke er som det skal være i det sjællandske sundhedsvæsen.

På mødet blev politikerne også præsenteret for en årligt tilbagevendende tilfredshedsundersøgelse blandt patienterne i 2020. Og de viste, at patienterne i Region Sjælland kun er lidt mere utilfredse, end i reten af landet, så scorede regionen til gengæld lavest på alle parametre.

Størst utilfredshed var der med ventetiden og uvisheden om, hvor længe man skal vente på at komme til, i regionens akutklinikker.

Her scorede Region Sjælland 1,71 i snit på en skala fra 1 til 5.

Også det slog både Venstre og Dansk Folkeparti til lyd for, at der skal gøres noget ved i de kommende budgetforhandlinger.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?