20. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det digitale kan hjælpe meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det digitale kan hjælpe meget
Sjælland - 21. september 2019 kl. 08:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At børn og unge med autisme kan få stor hjælp i hverdagen med apps som PlaNet og Mobilize Me, glæder formand for Autismeforeningen, Heidi Thamestrup.

arrow Læs også: Det hele begyndte med en rød mappe i IKEA

Og hun ser flere perspektiver i de digitale værktøjer, for de kan i høj grad hjælpe børn og unge til at blive mere sikre på forskellige ting.

- Appen kan hjælpe med at give større selvsikkerhed og følelse af, at man kan mere selv. Når der er verbale planer og aftaler, der ændrer sig, så ved autisten ikke, om de har taget fejl, og de har tendens til at give sig selv skylden. Små ting kan blive kæmpestore for autisten, forklarer formanden.

Men med et planlægningsværktøj kan barnet eller den unge fastslå, at det ikke er dem selv, der har taget fejl, men at ting udefra har påvirket.

Derfor er det godt, at barnet kan se i sin app, enten med bogstaver eller billeder, at det er rigtigt, hvad vedkommende har gjort.

- Det godt med billeder eller struktur. Billedet siger, man skal det her, så ved man, man har gjort det rigtigt. Hvis nogen siger, der skal ske noget andet, så er det ikke barnet, der har begået en fejl.

Fejl fylder meget hos autister

Det kan virke voldsomt, at det er så vigtigt at vide, man ikke har begået en fejl, men det fylder meget hos en person med autisme, forklarer Heidi Thamestrup.

- Det betyder meget i forhold til at stabilisere og sikre, at autisten ikke får dårligt selvværd eller reagerer voldsomt, som nogle gør. De voldsomme stemningsskift kan man undgå, hvis barnet ved, at det er fejl, der kommer udefra. Det kan en autist godt forstå, siger Heidi Thamestrup.

Hun mener, at de digitale værktøjer kan gøre stor gavn hos autister.

- Jeg er ikke i tvivl om, at digitale hjælpemidler kan gøre rigtig meget for at sikre, at de unge får den vejledning, der er brug for. For eksempel ved autister godt, at verden er fuld af detaljer. Derfor er de ikke trygge ved egne erfaringer på samme måde, som andre er. Der er brug for opskrifter på ting og forklaringer, der kan gøre autister trygge og bekræfte, at det er rigtigt, hvad de gør, siger formanden, der mener, at det også kan give autisterne og folk omkring dem bedre samvær.

Mere hyggelig kontakt

- Der er meget arbejde i det for forældre, lærere og pædagoger for at støtte børn og unge med autisme. Men her kan de apps hjælpe, så der er mere tid til den gode, hyggelige, menneskelige kontakt.

Hun påpeger dog også, at digitale værktøjer ikke kan stå alene. For at autister kan få de optimale forhold, skal de menneskelige relationer også være til stede.

- Jeg håber, der vil komme flere digitale hjælpemidler. Men det må ikke erstatte menneskelige relationer. Det har autister enormt meget brug for. Vi med almindelige, kedelige hjerner skal sørge for at få dem med og støtte dem, siger Heidi Thamestrup.

Rene Brøndberg-Bras, grundlægger af Mobilize Me, fortæller her om sin favoritapp.
arrow - Vi bliver glade, når mobilen kommer frem
21. september 2019 kl. 08:50 Opdateret: kl. 07:36
arrow Digital struktur i hverdagen
21. september 2019 kl. 08:19 Opdateret: kl. 09:37