5. august 2020
Ifølge Sascha Faxe har der gennem et godt stykke tid kommet opfordringer til hende om at stille op som ny politisk leder af Alternativet.
Ifølge Sascha Faxe har der gennem et godt stykke tid kommet opfordringer til hende om at stille op som ny politisk leder af Alternativet.
Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor melder ny kandidat sig som Elbæks afløser: - Vi skal ikke kun være et grønt parti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor melder ny kandidat sig som Elbæks afløser: - Vi skal ikke kun være et grønt parti
Sjælland - 15. januar 2020 kl. 11:26
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alternativets medlemmer får adskillige kandidater at vælge imellem, når de 1. februar skal vælge ny leder efter partistifter Uffe Elbæk.

arrow Læs også: Alternativist fra Roskilde vil være partileder

Sascha Faxe, der er folketingskandidat for partiet i Sjællands Storkreds, oplyser, at hun har fået de krævede 100 partimedlemmer som stillere. Dermed er der nu hele syv kandidater til lederposten.

Men det går ikke den 48årige roskildenser, der til daglig arbejder som udviklingskonsulent i kulturhuset INSP i domkirkebyen, på.

- Jeg er længe blevet opfordret til at stille op som leder. Da Uffe (Elbæk,red.) trak sig som formand, kom de første folk på banen som stillere. Og jeg har stillere fra alle storkreds i landet, fortæller hun.

  • Torsdag den 16. januar er der frist for at stille op til posten som ny leder af Alternativet. Her skal man bl.a. have 100 partimedlemmer som stillere.
  • I skrivende stund er der syv kandidater:
  • Rasmus Nordqvist, politisk ordfører, folketingsmedlem, Sjællands Storkreds.
  • Josephine Fock, tidl. folketingsmedlem og forkvinde for folketingsgruppen.
  • Rasmus Foged, folketingskandidat og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.
  • Theresa Scavenius, folketingskandidat i Nordsjælland og klimaforsker.
  • Mette Rahbek, folketingskandidat, Fyn.
  • Mira Issa Bloch, byrådsmedlem i Skanderborg og folketingskandidat.
  • Sascha Faxe.


  • Valget af politisk leder afgøres på et ekstraordinært landsmøde lørdag 1.februar.
Ikke kun grøn bæredygtighed

Der er særlig to dagsordener, der har fået hende til at stille op.

For det første er der kampen for bæredygtighed. Ikke kun for klimaet, men også på det sociale område.

- Jeg er grøn aktivist. Men jeg vil ikke kun være eksponent for bæredygtighed på klimaets og det grønne område. Vi er nødt til at have helheden med, siger Sascha Faxe.

Har brug for aktivisme, men...

For det andet vil hun gerne bringe partiet i en retning, hvor man formår at sammenkoble baglandets og borgernes aktivisme med det, der foregår på Christiansborg.

- Vi har brug for aktivismen, men hvis vi skal rykke noget, har vi også brug for det parlamentariske arbejde. Jeg ser mig selv som en blanding af aktivist, facilitator mellem bagland og Christiansborg og så som et kommunikationsmenneske, som kan få budskaber om alle vores politikområder ud, siger hun.

Sascha Faxe fik 1192 personlige stemmer ved valget i juni 2019. Det var næstflest stemmer for Alternativet i Sjællands Storkreds efter Rasmus Nordqvist, der fik 1499 stemmer. Det betød, at Nordqvist løb med mandatet, mens Sascha Faxe er førstesuppleant.

arrow Alternativets næste leder behøver ikke sidde i Folketinget
13. januar 2020 kl. 20:07 Opdateret: kl. 20:08
arrow Torsten Gejl har besluttet sig: Vil ikke afløse Uffe Elbæk
13. januar 2020 kl. 13:22 Opdateret: kl. 13:24
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?