4. august 2020
Derya Tamer lever et engageret og udadvendt liv. Hun blev aktiv i det lokale ungdomsråd som teenager, og siden blev hun politisk aktiv i Socialdemokratiet, ligesom hun også har plads i lejerforeningens bestyrelse i boligkvarteret Ladegårdsparken. Foto: Mie Neel.
Derya Tamer lever et engageret og udadvendt liv. Hun blev aktiv i det lokale ungdomsråd som teenager, og siden blev hun politisk aktiv i Socialdemokratiet, ligesom hun også har plads i lejerforeningens bestyrelse i boligkvarteret Ladegårdsparken. Foto: Mie Neel.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk-tyrkisk gymnasielærer: Unge skal kunne udfolde sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk-tyrkisk gymnasielærer: Unge skal kunne udfolde sig
Sjælland - 11. juli 2020 kl. 11:03
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommende gymnasielærer med tyrkiske rødder har ikke selv oplevet negativ social kontrol. Men hun er klar til at hjælpe, hvis hun møder elever med problemer.

- Hvis man bliver styret af andre, så er man ikke frit stillet, og det kendetegner ikke vores danske værdier og vores samfund. Så det er bekymrende, at social kontrol begrænser nogle unge menneskers livsudfoldelse. Det stiller store krav til, at gymnasier og andre aktører er opmærksomme på det.

arrow Læs også: Rapport: Gymnasieelever er udsat for social kontrol

Sådan siger Derya Tamer, 26 år, født i Danmark i en familie med tyrkisk baggrund.

Hun er netop blevet færdig som kandidat i dansk, politik og administration fra Roskilde Universitet, og på hendes kommende ansættelse kan der meget vel stå gymnasielærer i dansk og samfundsfag. Under uddannelsen har hun været i praktik på Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium.

Gode gymnasieår

Hendes egen gymnasietid foregik på Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk, hvor der ifølge den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet er 11 procent elever med etnisk minoritetsbaggrund.

- Det var tre gode år. Vores klasse var meget bredt sammensat, og vi fik venskaber på kryds og tværs. Jeg oplevede ikke social kontrol, i hvert fald ikke på nært hold blandt mine venner, siger Derya Tamer.

Forsker Tina Magaards ny rapport »Negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne - hvorfor findes den stadig?« har flere eksempler på, at kæresteri hemmeligholdes eller volder problemer for etniske minoritetsunge. Men Derya Tamer lægger vægt på, at unge selv må træffe sine personlige valg:

- I mit netværk er sædvanen, at man bliver gift, hvis man finder sammen med en. Hvis man går op i sin kultur og religion, så er det vigtigt at finde en balance, det handler om at leve og gøre alt med måde, men selvfølgelig er man fritstillet og træffer selv sine personlige valg i livet, forklarer Derya Tamer, der selv bor hjemme endnu, men har flere veninder, som er flyttet alene for sig selv:

- Jeg har det godt og trygt og vil gerne blive boende med min familie i Holbæk. Men der er nok sket en forandring i de seneste år; flere unge muslimske kvinder flytter på kollegie eller i lejlighed, når de skal læse eller arbejde i en anden by.

Kræver lidt ekstra

Hun genkender ikke de grelle eksempler fra rapporten. Men der er forskelle i ungdomslivet alt efter ens baggrund. For en ung kvinde med etnisk minoritetsbaggrund er det fx ikke en selvfølge, at hun skal med på studieturen.

- Jeg kan ikke generalisere, men måske skal tokulturelle unge forklare deres familie en ekstra gang, hvor man skal hen, og hvad der skal foregå. Min oplevelse var, at mine og mine veninders forældre havde forståelse og tillid. Vi var alle med på studieturen til Mallorca. Det er ærgerligt, hvis forældre siger nej til deres børn, for en studietur giver jo også et fagligt ryk og muligheden for at se en anden del af verden, siger Derya Tamer.

Selv om hun ikke har oplevet direkte eksempler på negativ social kontrol, er hun ikke blind for, at det finder sted, og at hun kan møde elever med den type udfordringer:

- Som lærer har man en meget vigtig rolle i at danne eleverne og klæde dem på at agere i et demokratisk samfund. Den opgave vil jeg også påtage mig, hvis jeg møder elever, som mistrives eller oplever andre udfordringer. Det er vigtigt at tage hånd om det sammen med andre aktører. Læreren er der selvfølgelig primært for at undervise og udvikle eleverne fagligt og socialt, men hvis et ungt menneske ikke har det godt, er det vigtigt at gribe ind og i alvorlige tilfælde gå til de relevante myndigheder, siger Derya Tamer.

Fordeling er vigtig

Hun går ind for »ghettolovens« muligheder for, at gymnasier kan få en anden fordeling af elever, hvis de kommende 1.g.-klasser ser ud til at få uforholdsmæssigt mange tokulturelle unge, og hun er enig med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der taler for et loft over andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund i gymnasierne på højst 30 procent.

- Jeg er positiv overfor at få en mere blandet elevsammensætning i gymnasiet og også i grundskolen. For ellers kan udfordringerne blive større. Det er vigtigt, at vi har en blandet sammensætning både etnisk og socialt for, at alle elever trives, siger Derya Tamer, der selv er socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i Holbæk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?