23. april 2019
Grise vil traditionelt gerne spise græs, men de hr svært ved aqt fordøje det og dermed udnytte proteinerne i græsset. Men nyt projekt skaber grobund for at trække proteinerne ud af kløvergræs og dermed overflødiggøre import af soja-protein fra udlandet. Foto: Christian Mikkelsen.
Grise vil traditionelt gerne spise græs, men de hr svært ved aqt fordøje det og dermed udnytte proteinerne i græsset. Men nyt projekt skaber grobund for at trække proteinerne ud af kløvergræs og dermed overflødiggøre import af soja-protein fra udlandet. Foto: Christian Mikkelsen.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk græs baner vej for grønnere øko-grise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk græs baner vej for grønnere øko-grise
Sjælland - 25. marts 2019 kl. 14:42
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske forskere har rundet en lille minepæl i jagten på at skabe en mere bæredygtig produktion af grise.

Gennem flere år har de arbejdet på at udvinde protein fra dansk kløvergræs, som kan erstatte importeret soja i grisenes foderblandinger.

Resultaterne viser, at grisene gerne vil spise foder med græs-protein. De vokser lige så hurtigt, som de plejer. Og de første smagsprøver, at kødet ikke smager af græs.

- Vi har haft en event med blindsmagning, hvor vi testede, om forbrugerne kunne smage forskel på kød fra grise, der har haft græsprotein i foderet, og på grise, der er blevet fordret normalt. Det kunne vi ikke. Flæskestegen smagte fuldstændig som forventet, siger Erik Fog, leder af SuperGrassPork-projektet.

Danske landmænd importerer hvert år flere millioner tons soja-protein fra Sydamerika og Kina til skade for det lokale miljø og klimaet. Kan sojaen erstattes med kløvergræs-protein, har det store perspektiver. Også for dansk landbrug.

Græs er bedre end korn til at holde og opsamle kvælstof, og så binder det CO2 bedre. Lykkes det at få udviklet en økonomisk bæredygtig produktion, kan landmændene erstatte korn med kløvergræs langs vandløb og fjorde. Og dermed hjælpe dem med en af deres største udfordringer: Udvaskningen af kvælstof til det danske vandmiljø.

- På den måde er der rigtig mange gode perspektiver i projektet. Det næste bliver dog at få en produktion op og stå, som også er bæredygtig rent økonomisk. Vi mangler at udvikle en færdig model for, hvordan det her bliver en god forretning, siger Erik Fog.

Perspektiverne peger i første omgang imod, at der er det økologiske svin, der kan få græs-protein i deres foderblandinger.

- Prisen på økologisk soja-protein er nok tre gange så høj som prisen på almindelig soja-protein. Så det vil være der, man i første omgang kan skabe noget, der rent prismæssigt kan konkurrere med soja, vurderer Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.

En anden udfordring bliver ifølge Erik Fog og Torben Hansen, der til daglig er planteavler ved Herfølge, at finde frem til, om restprodukterne fra kløvergræsset kan bruges til andre ting. Eksempelvis kvæg-foder eller i biogas-anlæg.

Først der, kan planteavlerne begynde at skimte en forretning i græskløver, mener Torben Hansen, som dog ser store perspektiver i projektet.

- Kartoffelmel var for år tilbage også et lavværdiprodukt, indtil man fandt ud af at det kunne bruges til stivelse, der i dag sælges til industrien i hele verden. Den udvikling ser vi også på andre områder, og ser vi bare 5-10 år frem i tiden bliver græsset et rigtig spændende produkt, siger han.