7. maj 2021
På laboratoriet på Slagelse Sygehus analyseres alle sygehusenes Covid-19 test i Region Sjælland.
På laboratoriet på Slagelse Sygehus analyseres alle sygehusenes Covid-19 test i Region Sjælland.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dagens tal for Covid-19 og vacciner: Højeste smittetal i fire måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagens tal for Covid-19 og vacciner: Højeste smittetal i fire måneder
Sjælland - 06. maj 2021 kl. 16:37
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech

1012 er konstateret smittet, 156 indlagte og 1 person er død af eller med Covid-19 i løbet af det seneste døgn.

Det er det højeste antal smittede på et døgn siden januar.

Det viser de nyeste tal fra Statens serum Institut over Corona-pandemien det seneste døgn i Danmark.

Antallet af coronapatienter indlagt på intensiv er 34. Heraf er 20 i respirator.
Det samlede antal corona-prøver det seneste døgn er 187.203 PCR-prøver og 369.598 antigen-test (næse-test)

I alt er der 2493 mennesker, der har mistet livet med Covid-19 i Danmark.

arrow Læs også: 70 procent af frontpersonalet i Region Sjælland mangler vaccine
Vaccinationer

OBS!
DAgens vaccinationstal er forsinkede på grund af tekniske problemer hos Statens Serum Institut.

Nedenfor er tallene fra onsdag den 5. maj:

1.415.117 danskere er nu vaccineret første gang. Det svarer til 24,2 procent af befolkningen.740.184 er færdigvaccineret med 2. stik. Det svarer til at 12,7 procent af befolkningen er nu færdigvaccinerede.

I Region Hovedstaden er 442.257 mennesker nu vaccineret første gang og 224.492 anden gang.

I Region Sjælland er 210.505 mennesker vaccineret første gang og 124.913 anden gang.

Se hvornår du kan forvente at få vaccinen på vaccinationskalenderen fra Sundhedsstyrelsen.

Ét sogn lukket ned

En række kommuner i Jylland og Fyn har fortsat under 50 smittede pr. 100.000 den sidste uge (se kort). Smittetallet på Sjælland er højere, især jo længere Østpå, man kommer.

Flere sjællandske kommuner har i de seneste daget nået et smitteniveau med over 100 smittede pr. 100.000 borgere.
Det viser Sn.dk’s bearbejdning af tal fra Statens Serum Institut (ssi.dk)

Smittetallet følges nu også helt ned på de enkelte sogne i landet.

Et sogn lukkes ned, hvis smittetallet overstiger tre grænser. Grænsen er blevet lempet en smule med virkning fra 30. april

1) Et smittetal, der svarer til over 500 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge. (Grænsen var tidligere 400.)

2) Hvis antallet af positive test er 2,5 procent eller mere. (Grænsen var tidligere 2.)

3) Hvis det reelle antal smittede overstiger 20 borgere den seneste uge.

Ifølge de nye regler åbnes der op for, at kommunen og sundhedsmyndigheder i fællesskab kan beslutte at skoler og ungdomsuddannelser kan gå fri af nedlukningen, hvis det vurderes som forsvarligt.

På nedenstående liste kan du se, hvilke sogne, der lige nu er lukket ned.
I skrivende stund er kun ét sogn lukket ned.

Over 4,7 millioner danskere er blevet testet med PCR-test. i alt er der udført over 40 mio. test (PCR og antigen tilsammen)

I alt har 256.482 danskere nu været smittet og 14.495 er eller har været indlagte.

243.718 er blevet raskmeldte efter sygdommen.

Sådan udvikler antallet af indlagte sig

Ifølge tal fra Statens Serum Institut, der opgøres hver tirsdag, var der 4. maj var 32 indlagte med Covid-19 i Region Sjælland. I Region Hovedstaden var der 74 indlagte.

Som grafen over indlæggelsestallene nedenfor viser, er antallet af indlagte faldet voldsomt siden nytår. Senest har det stabiliseret sig - også efter genåbningerne.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?