15. juli 2020
PowerPoint-præsentation
Foto: Lene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dagens positive: Influenza-epidemi kvalt af isolationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagens positive: Influenza-epidemi kvalt af isolationen
Sjælland - 26. marts 2020 kl. 11:38
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Måske vi øjner et lyspunkt i coronamørket, for kortlægningen af den årlige influenza viser et meget brat fald i antal smittede.

Den røde streg i grafikken, der viser overvågningen af influenza A og B, falder fra 11. marts og siksakker ned mod nul, og det er en rigtig god nyhed.

Øget håndvask, brug af sprit, hold afstand, bliv hjemme og lad være med at smitte dine kolleger og andre, du møder. Det har effekt.

- Det ser ud til, at alle de tiltag, vi gør for at bremse coronavirusset Covid-19, virker på udbredelsen af influenza. Influenza har en inkubationstid på en til tre dage, og Covid-19 har en inkubationstid på fire til 12 dage, men det er et lyspunkt i denne depressive tid. Influenzaen er faktisk kvalt. Måske ser vi positiv udvikling for Covid-19 om en uges tid, siger regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden Jacob Rosenberg (K), som er professor og overlæge i mavetarmsygdomme på Herlev Hospital.

Grafikken er sendt ud til alle regionspolitikerne i Region Hovedstaden, som får en daglig opdatering om udviklingen af Covid-19.

Hospitalerne i Region Hovedstaden måler hvert år udviklingen af influenza A og B, som også kan kræve hospitalsindlæggelse og kan være dødelig. Ifølge orienteringen til politikerne er faldet reelt, idet antallet af prøver for mulig influenza ikke er faldet ret meget.

- Vi skal have knækket coronavirusset, og alle de tiltag, som Mette Frederiksen har sat i gang, virker. Hvis vi fortsætter med at holde afstand og god hygiejne, så skal vi nok klare det. Det giver nedgangen i influenza begrundet håb om, siger Jacob Rosenberg.

I den hårde influenza-sæson 2017-2018 døde 1644 danskere på grund af influenza. I sæsonen 2018-2019 kostede sygdommen 790 danskere livet.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?