20. september 2019
Foto: Helge Wedel.
Foto: Helge Wedel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DR går helt tæt på Emilie Meng-sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DR går helt tæt på Emilie Meng-sagen
Sjælland - 28. august 2019 kl. 11:57
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I efteråret sætter DR fokus på Emilie Meng-sagen i en ny dokumentar, hvor hendes nærmeste står og fortæller om det uopklarede drab på den 17-årige pige fra Korsør.I dokumentaren medvirker blandt andre hendes mor og en af veninderne.

arrow Læs også: Politiet får kritik af efterforskning i Emilie Meng-sagen

I et kort klip på et pressemøde i DR Huset tirsdag om efterårets tv kunne de fremmødte journalister se moderen fortælle om, hvordan hun opdagede, at datteren ikke var kommet hjem, troede, hun måske sov hos en veninde, og veninden om opringningen, hvor hun måtte svare: »Nej, hun gik selv hjem«.

Bent Isager-Nielsen, tidligere politiinspektør og drabschef, vil ikke afvise, at en sådan dokumentar kan være med til at give nye spor i sagen.

- Jeg kender jo ikke sagen i detaljer, men jeg ved af erfaring fra mange sager, at der kan sidde nogen derude, som aldrig har henvendt sig til politiet af mange grunde. Alligevel kan de blive ramt af en ny vinkel, måske står de pårørende frem, og så kommer man frem med sin viden. Det vil jeg ikke udelukke, siger Bent Isager-Nielsen og tilføjer:

- Det er faktisk ikke så lang tid siden, at jeg fik en henvendelse fra en mand i en gammel sag: »Nu kontakter jeg dig, jeg har set dig i fjernsynet«, og det formidlede jeg videre til den relevante politikreds.

Grove sager fylder meget

Avisen spurgte, om tv-dokumentarer om uopklarede drab kan gå for tæt på - og over grænsen for respekten for de pårørende og den afdøde.

- Det er et tveægget sværd, man skal være umådelig opmærksom for ikke at gå for tæt på. De grusomme sager er heldigvis få i vores relativt trygge land, men de fylder meget for os og har meget at sige om vores allesammens tryghed og sammenhængskraften i samfundet, siger Bent Isager-Nielsen.

Han påpeger, at mens drabsantallet i Danmark er faldende, falder antallet af kvindedrab ikke.

- Det skyldes partnerdrab - når kærlighed bliver til had - men det skyldes også, at kvinder desværre udgør et mål for den helt tilfældige gerningsmand, som lige pludselig slår til. Fjerndrab - hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden - er utroligt svære at opklare. Det har altid været en kæmpe udfordring. Også dengang Rejseholdet eksisterede, hvor jeg var drabschef, havde vi uopklarede kvindedrab, siger Bent Isager-Nielsen.

Han er selv vært for en programserie »Når forbrydelser ryster os« om spektakulære danske krimi-sager, som bringer seerne derhen, hvor retsfølelsen og retspraksis kommer i karambolage.

arrow Advokat har fået bekræftet: Der er fejl i Emilie Meng-sagen
20. juni 2019 kl. 04:44 Opdateret: kl. 20:46
arrow Forbrydelse: Emilie Mengs veninde står frem på tv
14. maj 2019 kl. 07:00 Opdateret: kl. 14:02