19. marts 2019
Udmeldingerne om fremtidens HOT fra Transportminsiter Ole Birk Olesen (th.), har ikke mindsket bekymringen hos Peter Jacobsen (DF) for bustrafikken på Sjællands fremtid. Foto:Scanpix.
Udmeldingerne om fremtidens HOT fra Transportminsiter Ole Birk Olesen (th.), har ikke mindsket bekymringen hos Peter Jacobsen (DF) for bustrafikken på Sjællands fremtid. Foto:Scanpix.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF-politiker mere bekymret efter Ole Birk-udmeldinger om HOT

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF-politiker mere bekymret efter Ole Birk-udmeldinger om HOT
Sjælland - 13. marts 2019 kl. 12:16
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er bestemt ikke blevet beroliget. Bekymringen over, at man vil dele tingene op, er stadig den samme, også selv om ministeren mener, at det er en fordel for os herude.

Sådan lyder det fra Peter Jacobsen, næstformand i Region Sjællands regionsråd (DF), efter transportminister Ole Birk Olesen (LA) tirsdag var i samråd i Folketingets transportudvalg for at forklare, hvorfor 11 sjællandske kommuner ikke skal med i regeringens samling af alle trafikselskaber i Østdanmark i et nyt selskab, Hovedstadens Offentlige Trafik (HOT).

På samrådet slog ministeren til lyd for, at de sjællandske kommuner risikerer at blive trynet af de store hovedstadskommuner, hvis de kommer med i HOT. . Men Peter Jacobsen, der har skrevet til ministeren og bedt om et møde, forstår ikke logikken.

- Ministeren har sagt, at man risikerer, at hovedstadskommunerne vil kunne tvinge en lukning af en busrute mellem Slagelse og Kalundborg igennem. Men som det er i dag, er det jo de kommuner, hvor ruten kører, som betaler. Så er det jo ligegyldigt, hvad hovedstadskommunerne måtte mene om det, siger han.

Ifølge Peter Jacobsen er der faktisk i dag en god forståelse blandt hovedstadskommunerne for, at der kan være brug for dyre busruter i tyndt befolkede områder.

- Men hvis ministeren mener, at kommunerne fremover skal sidde sammen i en bestyrelse og blive enige om, hvilke busser, der skal køre og ikke køre, så bliver jeg bekymret. Det vil være en centralisering, som gør tingene meget værre. Men måske tager jeg fejl. Det er også derfor vi har inviteret ministeren til et møde, siger han.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.