31. juli 2021
Alle kommuner kan komme til at modtage patienter, der skal færdigbehandles via E-hospitalet, men plejes af kommunale sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Alle kommuner kan komme til at modtage patienter, der skal færdigbehandles via E-hospitalet, men plejes af kommunale sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Covid-pres: Kommuner skal tage sig af sygehus-patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Covid-pres: Kommuner skal tage sig af sygehus-patienter
Sjælland - 11. januar 2021 kl. 12:25
Af Tine Fasmer

Udsigten til, at der kommer endnu flere Covid-19 patienter på sygehusene i Region Sjælland får regionen til at bede kommunerne om hjælp.

En ny aftale med de 17 kommuner betyder, at hver kommune fra i dag mandag modtager en til to patienter.

Det er patienter, som er stabile nok til at være indlagt i Region Sjællands E-hospital. Patienterne vil behandlingsmæssigt fortsat være at betragte som indlagte, idet lægerne i regionens E-hospital har behandlingsansvaret, mens kommunen påtager sig plejeopgaverne. I første omgang stilles 20 pladser til rådighed.

- Vi har mange indlagte med corona på vores sygehuse, og der er risiko for, at det vil stige yderligere i den kommende tid. Derfor er vi glade for, at vi gennem et stærkt samarbejde med kommunerne styrker vores beredskab. Denne løsning fordeler presset en smule og frigør personale og sengepladser på sygehusene, udtaler Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, i en pressemeddelelse.

Patienterne vil blive overflyttet til en kommunal sengeplads for eksempel på et plejecenter, hvor der er sygeplejersker til rådighed døgnet rundt.

- Vores samlede sundhedsvæsen er presset, og derfor er vi nødt til at stå sammen og finde helt nye løsninger ved at bruge regionens E-hospital og de kommunale sengepladser. Vi er i kommunerne glade for, at vi ved at løfte i fælles flok er med til at hjælpe både patienterne og sygehusene , siger Niels Hörup, borgmester i Solrød Kommune og formand for KKR Sjælland og repræsentant for de 17 kommuner, der har indgået aftalen med Region Sjælland.

Kommunernes sundhedspersonale er til stede 24 timer i døgnet og rapporterer løbende til E-hospitalet, hvor lægerne via målinger, stuegang via video og videomøder ved behov sikrer den rette og nødvendige behandling. Patienterne flyttes så vidt muligt til egen bopælskommune.

- Vi begrænser risikoen for at komme i en situation, hvor sygehusene bliver så pressede, at vi bliver nødt til at udskrive behandlingskrævende patienter, hvor ansvaret overlades til de praktiserende læger og lægevagten. Vi sikrer på den måde den bedste adgang til lægehjælp for alle regionens borgere, ved at vi i videst muligt omfang friholder de praktiserende læger, så de kan passe deres egne patienter og fortsat hjælpe til med vaccinationerne, udtaler Heino Knudsen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?