4. juni 2020
Så sætter Region Sjælland igen skub i operationer og behandlinger.
Så sætter Region Sjælland igen skub i operationer og behandlinger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronaberedskab gav pukkel på 4000 operationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronaberedskab gav pukkel på 4000 operationer
Sjælland - 12. maj 2020 kl. 16:04
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

4000 mennesker i Region Sjælland har under coronakrisen fået udsat udskiftning af slidte hofter og knæ og andre nødvendige, men ikke akutte operatoner.

arrow Læs også: Økonomi-aftale: Heino Knudsen er tilfreds - Jacob Jensen har bekymringer

Desuden er cirka 40.000 aftaler på regionens sygehuse blevet udsat. Det kan eksempelvis være tidligere brystkræftramte, der har måttet vente lidt længere på at få indsprøjtet zoledronsyre, som forebygger tilbagefald i knoglerne.

Men nu skal puklen gnaves af.
De berørte patienter vil senest få en ny indkaldelse eller anden afklaring 1. juli.

- Det prioriterer lægerne ud fra dem, der har mest behov, og en del mennesker har allerede fået en ny tid, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Region Sjælland havde ved seneste opgørelse tirsdag 33 indlagte patienter med Covid-19, men beredskabet skal fortsætte, understreger regionsrådsformanden.

- Vi forventer ud fra Statens Serum Instituts vurderinger, at der kommer en stigning i antallet af coronapatienter frem mod sommerferien, og dem skal vi være klar til at tage imod. I begyndelsen så man det så at sige som en hård spurt, hvor der ville komme mange patienter på en gang, men sådan som udviklingen er gået, skal vi snarere se corona i Danmark som et maraton. Vi skal sikre os, at vi har et sundhedsvæsen, der fungerer om en måned, om et halvt år og om et år.

Heino Knudsen lægger vægt på, at personalet, der er har ydet og fortsat yder en ekstraordinær indsats ikke skal slides helt ned.

- Vi skal have afviklet puklen og sørget for, at den ikke vokser mere. Men det er nødt til at foregå i et tempo, hvor personalet også kan afvikle sommerferie. Personalet er vores største ressource, og vi vil fortsat skulle bruge mange kræfter på at holde et beredskab og ikke mindst få testet så mange og analyseret testene.

Privathospitaler skal aflaste

Regeringen har aftalt med Danske Regioner, at privathospitalerne skal hjælpe med at få behandlet puklen af patienterne. Det betyder i Region Sjælland, at privathospitalet Aleris Hamlet i Ringsted igen skal behandle blandt andet hjerte- og lungepatienter.

- De skal hurtigst muligt tilbage på at behandle lige så mange som tidligere, ligesom vi også igen skal bruge aftalen med konsordiet Grå Stær. Men de sygehuse, der ikke modtager coronapatienter, skal også aflaste mest muligt, for eksempel er anæstesisygeplejersker helt centrale i behandlingen af Covid-19-patienter, og det er jo også dem, vi skal bruge til de andre operationer, siger Heino Knudsen.

Det politiske mindretal i regionen Venstre, Konservative og Radikale har talt for, at regionen skal genindføre patienternes ret til udredning- og behandlingsgaranti, så folk kan bede om at få en aftale på privathospital, hvis regionen ikke kan klare byrden.

Men det er ikke på trapperne lige med det første.

- Vi går alle ind for at få genindført udrednings- og behandlingsgarantien, men vi kan ikke sætte dato på nu, siger Heino Knudsen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?