29. september 2021
De medicinske afdelinger, der især tager sig af ældre og kronisk syge patienter, har været enormt pressede de senere år. Nu vil et samlet regionsråd oprette fem nye semi-intensive pladser til de mest behandlingskrævende patienter for at lette presset fra Danmrks største medicinske afdeling på Holbæk Sygehus og så på Nyøbing F. Sygehus. Foto: Kim Rasmussen
De medicinske afdelinger, der især tager sig af ældre og kronisk syge patienter, har været enormt pressede de senere år. Nu vil et samlet regionsråd oprette fem nye semi-intensive pladser til de mest behandlingskrævende patienter for at lette presset fra Danmrks største medicinske afdeling på Holbæk Sygehus og så på Nyøbing F. Sygehus. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetaftale: Penge til pressede sygehusafdelinger, hurtigere blodprop-behandling og lægevagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetaftale: Penge til pressede sygehusafdelinger, hurtigere blodprop-behandling og lægevagt
Opdateret 02. september 2021 kl. 11:28
Sjælland - 02. september 2021 kl. 11:25
Af Martin Olsen og Tomas Revsbech

Færre ældre og svage borgere, som må ligge på gangene eller må vente på at få hjælp, når de er indlagt. Og så skal det gå langt stærkere med undersøgelser og behandling, når der er mistanke om, at borgere er ramt af en blodprop i hjertet.

Sådan lyder to af elementerne i en budgetaftale for 2022, som et samlet regionsråd i Region Sjælland har indgået.

I aftalen er der lagt op til at etablere fem såkaldte semi-intensive pladser på landets største medicinske afdeling på Holbæk Sygehus, der modtager patienter fra hele Nordvestsjælland og Roskilde-området, samt på Nykøbing F. Sygehus.

- Vi oplever og har oplevet et meget stort pres på de medicinske afdelinger de senere år. Ved at etablere de her semi-intensive sengepladser til de mest behandlingskrævende patienter, der ikke er intensivt indlagt, så kan vi være med til at aflaste de medicinske afdelinger, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Undtaget fra besparelser

Regionsrådet er enige om at afsætte 16 millioner i 2022 til opgaven, voksende til 20 millioner kroner fra 2023 til og med 2025.

Derudover undtages det medicinske område fra en tidligere aftalt generel besparelse for næsten alle områder i regionen, der skulle sikre et mere robust budget. Besparelsen på 2,9 millioner kroner skal gå til at ansætte flere hænder til de medicinske afdelinger.

- Vi havde et ønske om at rette op på de kæmpe udfordringer på de medicinske afsnit, som er særligt ramt af problemer med fastholdelse og rekruttering af personale, , siger Venstres politiske leder i regionsrådet, Jacob Jensen.

- Det sidste handler blandt andet om, at der skal skabes bedre muligheder for faglige miljøer for de enkelte sundhedsfaggrupper, men det handler også om at flytte belastningen væk fra medicinske afsnit, så der er mindre tryk på personalet, så det er mere attraktivt at arbejde der, fortsætter han.

Tre gange så hurtigt

Kræftområdet løber med langt størstedelen af de frie midler, som regionsrådet har kunnet forhandle om. (Læs den historie her.)

Men der er også blevet plads til blandt andet at sikre langt hurtigere behandling af borgere, der har mistanke om blodpropper i hjertet.

Det er der afsat 5,8 millioner næste år og hvert år fremadrettet til at sikre, at borgeren fremover bliver undersøgt og behandlet inden for 24 timer. Ifølge tidligere retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen skulle det ske inden for 72 timer.

Der afsættes samtidig 1,2 millioner kroner til etableringsudgifter i 2022.

- Det er noget, som vi alle sammen partierne imellem har været helt enige om skulle prioriteres. Det er jeg rigtig glad for, for det er en væsentlig kvalitetsforbedring i behandlingen for de patienter, der bliver ramt af en blodprop i hjertet, siger Heino Knudsen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?