17. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brystkræftpatienter blev ikke behandlet til tiden: Nu samles alle operationer i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brystkræftpatienter blev ikke behandlet til tiden: Nu samles alle operationer i Roskilde
Opdateret 08. januar 2019 kl. 11:03
Sjælland - 08. januar 2019 kl. 09:42
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brystkræftpatienter skal opleve højere kvalitet i behandlingen, når de opereres, og patientsikkerheden skal øges.

arrow Læs også: Kirurg og overlæge: Kvaliteten bliver dårligere

Med det argument valgte et stort flertal af Region Sjællands regionsråd mandag aften at nikke ja til en plan, der betyder at al bryst- og plastikkirurgi samles på Sjællands Universitetshospitals (SUH) afdeling i Roskilde. Her skal de have plads indtil 2024, hvor de rykkes til det færdigbyggede SUH's hovedafdeling i Køge.

Det betyder samtidig, at man endegyldigt lukker ned for brystoperationer i Ringsted.

Oprindelig kom en flytning på bordet af sparehensyn. Men det er sygehusets problemer med at rekruttere personale, især læger, såvel som problemer med at få opereret brystkræftpatienter til tiden, der gjorde udslaget for politikerne:

- Oprindelig blev det her sat i gang på grund af besparelser. Vi tror ikke på, at det her vil give besparelser i den sidste ende. Men vi tror, at det vil være til gavn for patientsikkerheden. Og det er det, der står øverst for os, sagde Jacob Jensen, politisk leder for Venstre i regionsrådet, på mødet.

Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for flytningen.

Flytte-cirkus
Til gengæld udskød politikerne spørgsmålet om en flytning af kræftpatienter og personale fra Næstved Sygehus til SUH i Roskilde endnu en gang.

- Vi mener, at spørgsmålet bør få en runde mere, hvor vi se nærmere på konsekvenserne af en flytning og samtidig se, om vi kan styrke fagligheden i Næstved, sagde Heino Knudsen, regionsrådsformand (S) på mødet.

Politikerne skød første gang spørgsmålet i december måned, og nu sker det igen.

Alle partier i Regionsrådet stemte for en ny undersøgelse, hvorefter regionens forretningsudvalg skal se på sagen igen.

Sparer 5 mio.kr.
Ud over flytningen af brystkirurgi fra Ringsted til Roskilde nikkede politikerne ja til at nedlægge et lille blodprøvetagningscenter i Hundige og samtidig samle al SUH's administration, der i dag ligger i henholdsvis Roskilde og Køge, i Køge.

Flytningerne ventes alt i alt at give en besparelse på 5,4 millioner kroner i 2019 og 5,5 millioner kroner årligt fra 2020 og 2021.

arrow Universitetshospital har svært ved at nå operationer
23. januar 2019 kl. 12:10 Opdateret: kl. 13:35
arrow Sygehus beholder screening af bryster
09. januar 2019 kl. 15:20 Opdateret: kl. 15:40
arrow Læge og sygeplejerske på Ringsted Sygehus: Det er en katastrofe
08. januar 2019 kl. 22:18 Opdateret: kl. 22:19