21. november 2017
Regeringens bredbåndspulje åbnede op for ansøgninger i juli måned. Fristen for at søge er ved udgangen af oktober. Men allerede nu er flere landsbysamfund hægtet af, da bredbåndsselskaberne ikke vil byde ind på deres projekter. Foto: Christian Mikkelsen.
Regeringens bredbåndspulje åbnede op for ansøgninger i juli måned. Fristen for at søge er ved udgangen af oktober. Men allerede nu er flere landsbysamfund hægtet af, da bredbåndsselskaberne ikke vil byde ind på deres projekter. Foto: Christian Mikkelsen.
Foto: Christian Mikkelsen FOTO: MIK.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bredbåndspulje er lukket land for landsbyer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredbåndspulje er lukket land for landsbyer
Opdateret 28. september 2016 kl. 09:55
Sjælland - 28. september 2016 kl. 09:50
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere landsbyer må vinke farvel til regeringens bredbåndspulje, allerede inden den er kommet i gang. Fiberselskaberne er nemlig tilbageholdende med at lægge billet ind på byernes bredbåndsprojekter. Det skriver Sjællandske, Nordvestnyt og DAGBLADET.

arrow Læs også: Ringe internet tæt på at koste ordrer

Avisen har været i kontakt med 14 projekter rundt om på Sjælland, der de seneste uger og måneder har annonceret efter fiberselskaber, der ville byde ind på deres projekt, så projekterne kunne søge penge fra statens bredbåndspulje. Ni af dem har slet ikke fået et eneste tilbud, og dermed er de helt afskåret fra at kunne søge fra bredbåndspuljen.

- Vi er slået helt tilbage til start. Nogle af vores huse i vores projekt ligger bare 30 meter væk fra et trækrør, hvor der kan ligge fiberkabler. Vi har brugt en masse kræfter på at lave det arbejde, som fiberselskaberne selv har lavet i de større byer. Alligevel har vi ikke kunnet få et tilbud, siger Kristian Larsen, der er kontaktperson for et projekt for 20 huse ved Præstø på Sydsjælland.

De øvrige grupper, Aviserne har været i kontakt med, kommer også fra Præstø-området, men også fra Møn, Odsherred, Holbæk, Sorø, Ringsted og Roskilde og Fejø.

Ifølge Dansk Energi, der repræsenterer blandt andre Fibia og Stofa, begrænser selskabernes tilbageholdenhed sig ikke til Sjælland. Den gælder i hele landet, fortæller Thomas Woldiderich, branchechef for teleenergi i Dansk Energi.

- Når selskaberne skal rulle bredbånd ud, kigger de på lønsomheden og vilkårene, man skal grave under. I mange tilfælde har der ikke været en forretning i det for selskaberne. Hvis der har været en forretning, så er der i ordningen eksempelvis krav om, at selskaberne skal lægge tomme rør ned, så eventuelle konkurrenter kan etablere deres eget fibernet. Det vil sige, at de skal tage hele risikoen for projektet og samtidig åbne op for konkurrenterne. Det gør det ikke særligt attraktivt, siger han.

De fem projekter, avisen har været i kontakt med, som har fået tilbud, har enten fået et eller to tilbud fra fiberselskaberne. Projekterne, der ligger i Næstved, Slagelse, Holbæk, Køge og Lolland, vil således kunne søge frem til fristen udløber ved udgangen af oktober.

arrow TDC vil byde på »størstedelen« af bredbåndsansøgninger
10. oktober 2016 kl. 13:40 Opdateret: kl. 09:17
arrow Landdistrikter langt fra bredbånds-nåleøjet
04. oktober 2016 kl. 15:17 Opdateret: kl. 15:17
arrow Fiberselskaber: Bredbåndspulje er for bøvlet
28. september 2016 kl. 10:45 Opdateret: kl. 13:51
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.