13. november 2019
Ifølge Casper Holst-Christensen, direktør i Seas-NVE-ejede Fibia, kommer selskabet ike til at pille ved egne fibernet-udrulningsplaner bare fordi TDC skruer op egne fiber-ambitioner. Foto:
Ifølge Casper Holst-Christensen, direktør i Seas-NVE-ejede Fibia, kommer selskabet ike til at pille ved egne fibernet-udrulningsplaner bare fordi TDC skruer op egne fiber-ambitioner. Foto:
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bredbånd: Fibia klar på TDC- konkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredbånd: Fibia klar på TDC- konkurrence
Opdateret 18. juni 2019 kl. 11:31
Sjælland - 18. juni 2019 kl. 11:21
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TDC's etablering af et nyt fibernetselskab, der skal fokusere på fiberprojekter på Sjælland, får ikke fibernetselskabet Fibia til at slække på selskabets egne fibernet-ambitioner på Sjælland.

arrow Læs også: Bredbånds-kamp om sjællænderne spidser til

Sammen med ejerselskabet Seas-NVE igangsatte man sidste år en fibernet-investering på 3,4 milliarder kroner, som skal sikre knap 400.000 andelshavere i Seas-NVE fibernet inden udgangen af 2023.

- Vi er i fuld gang med at rulle fibernet ud, både i og uden for byerne. Vores ambition er, at alle andelshavere i SEAS-NVE har fået tilbudt en hurtig og stabil internetforbindelse i løbet af de kommende fem år og det ændrer vores konkurrenter ikke på, lyder det fra Casper Holst-Christensen, administrerende direktør i Fibia, i en skriftlig kommentar.

Hvorvidt TDC's nye udspil ændrer i selve Fibias udrulningsplaner ønsker Casper Holst-Christensen ikke at kommentere:

- Aktuelt er vi ved at lægge fibernet i jorden i en lang række byer på Sjælland, Lolland og Falster og vi gør det så hurtigt som vi overhovedet kan, for behovet er der og vi har alle sammen hver dag brug for at sende mere og mere data. Men hvordan vi gør det og hvordan vi prioriterer, har jeg ikke lyst til at dele med vores konkurrenter, skriver han.