6. juni 2020
Der mangler endnu et stykke af Frederiksundmotorvejen.
Der mangler endnu et stykke af Frederiksundmotorvejen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmestre i samlet appel om motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmestre i samlet appel om motorvej
Nordsjælland - 24. februar 2020 kl. 08:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmestrene fra Ballerup, Egedal og Frederikssund appellerer nu samlet til transportminister Benny Engelbrecht om at gøre Frederikssundmotorvejen færdig. Det sker ved et møde med transportministeren mandag morgen.

arrow Læs også: Borgmestre mødte forståelse hos transportministeren

Siden 2009 har borgmestre, borgere og pendlere til og fra arbejde og uddannelse nemlig ventet på en politisk afklaring i forhold til finansieringen af 3. etape af motorvejen, så den når hele vejen til Frederikssund - og dermed lever op til sit eget navn.

- Områdets bilister bruger knap 6000 timer i kø hver eneste dag på strækningen fra Frederikssund til Ballerup. Det tal vil kun stige i fremtiden. De officielle prognoser forudser nemlig, at cirka 10.000 ekstra biler vil komme på vejene i fremtiden. Det haster altså med at få sat gang i tredje og sidste etape af motorvejen også for miljøets skyld. Derfor ønsker vi også at teste klima og miljøvenlige initiativer som miljøvenlig asfalt, fælles kørselsmuligheder og infrastruktur til el-biler langs vejen, siger Karsten Søndergaard (V), borgmester i Egedal Kommune.

Folketinget vedtog tilbage i 2009 den anlægslov, der er grundlaget for Frederikssundsmotorvejen, men der var kun aftalt finansiering til en del af strækningen. Derfor går Frederikssundsmotorvejen i dag kun til Ledøje.

Også kollektiv trafik

For nogen kan det virke modstridende, at de tre borgmestre kæmper for mere plads til bilerne i en tid, hvor det grønne, mindre CO2-udledning og investering i den kollektive trafik fylder meget.

- Det er vigtigt at få gjort motorvejen færdig. Men det er også vigtigt at få styrket den kollektive trafik, som er en del af løsningen på mange af vores klimaspørgsmål. Der er behov for en hyppigere og bedre drift på S-banen mellem Frederikssund og København. Der sker i øjeblikket en stor udvikling i vores område, og derfor er der brug for både motorvej og bedre S-togsdækning, siger borgmester i Ballerup Jesper Würtzen (A).

På mødet vil Jesper Würtzen og borgmesterkollegaerne derfor også tale nærmere med ministeren om udsigterne til reel 10-minuttersdrift på S-banen mellem Frederikssund og København, som DSB planlægger i køreplansskiftet til december 2020. I dag kører S-togene nemlig med 2 og 18 minutters intervaller, da hver anden afgang på linje C kun kører mellem Ballerup og København.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?