21. juli 2019
De fleste har bestilt en fartkontrol til deres lokalområde.
De fleste har bestilt en fartkontrol til deres lokalområde.
Foto: Rune Reggelsen Skjold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Bestil en betjent« bliver landsdækkende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Bestil en betjent« bliver landsdækkende
Sjælland - 18. januar 2019 kl. 09:00
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis der bliver kørt for stærkt i ens lokalområde, hvis man har brug for gode råd om at forhindre indbrud, sikre sig mod it-svindel og tricktyverier eller hvis man har brug for et par synlige betjente ved et stort arrangement, så har man nu mulighed for at »bestille en betjent« blot ved hjælp af nogle få klik på politiets hjemmeside.

Ordningen er allerede kendt i Sydsjællands og Lolland Falsters område men er nu blevet landsdækkende.

- Vi ser »bestil en betjent« som en investering i borgernes tryghed, fordi vi skaber en platform, der giver endnu bedre muligheder for at kontakte politiet direkte med et ønske eller en konkret bekymring. Jeg tror på, at den nye kontaktflade mellem os og borgerne vil skabe mere tryghed i lokalområderne og øget sikkerhed på vejene, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

FAKTA
  • Bestil en færdselskontrol: Hvis man oplever, at der køres for hurtigt på en strækning eller vurderer behov for en knallertkontrol, kan man anmode politiet om at gennemføre en færdselskontrol på stedet.
  • Bestil et foredrag: Man kan anmode politiet om at holde et foredrag, fx om kriminalitet lokalområdet, hvordan man bedst sikrer sig mod indbrud, it-kriminalitet, tricktyveri osv.
  • Bestil en tilstedeværelse ved et større arrangement: Er man arrangør af et større arrangement eller begivenhed, kan man anmode politiet om at komme og være til stede.
  • Her kan du bestille en betjent: www.politi.dk/bestilenbetjent

»Bestil en betjent« er en del af justitsministerens udspil »Nærhed og Tryghed« fra oktober 2018, og ordningen gik så småt i gang 13. december. Nu er den første måneds erfaringer indsamlet, og politiet kan konstatere, at der er foretaget 116 bestillinger på landsplan. De fleste har bedt om at få en lokal færdselskontrol. Fremadrettet forventer politiet, at antallet af bestillinger vil stige væsentligt efterhånden som kendskabet til muligheden breder sig blandt borgerne.

Hvis man vil have politiet ud, så kan man bestille en betjent på www.politi.dk/bestilenbetjent. I løbet af 14 dage, får man en tilbagemelding om bestillingen kan imødekommes eller ej, og derefter kan der på op til 30 dage til opgaven er udført, oplyser politiet.