15. juni 2019
Sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største bestikkelsessag og samlede stor medieinteresse i byretten.,Nu tager Østre Landsret fat på Atea-sagen igen. Foto: Peter Andersen
Sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største bestikkelsessag og samlede stor medieinteresse i byretten.,Nu tager Østre Landsret fat på Atea-sagen igen. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bestikkelse: Landsretten ruller Atea-sagen op igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bestikkelse: Landsretten ruller Atea-sagen op igen
Opdateret 03. april 2019 kl. 09:14
Sjælland - 01. april 2019 kl. 17:13
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu tager Østre Landsret stilling til, om topfolk fra Region Sjælland og it-virksomheden Ateas fråsede med skatteborgernes penge.

arrow Læs også: Atea: Dømte vil renses for bestikkelse

Sidste år blev syv mænd - tre tidligere topfolk fra Region Sjællands it-afdeling og fire topchefer fra it-virksomheden Atea A/S - dømt i Retten i Glostrup for at give og modtage bestikkelse og begå underslæb af særlig grov beskaffenhed for 1,2 mio kr. mod Region Sjælland.

Fem af de dømte forsøger at blive frifundet i landsretten.

Det drejer sig om tidligere it-driftschef i Region Sjælland Rene Clausen, der i byretten blev idømt halvandet års ubetinget fængsel og tidligere it-direktør i Region Sjælland, Michael Mølkær Jensen, der i byretten blev idømt 40 dages betinget fængsel samt tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, der i byretten blev idømt 10 måneders fængsel - heraf tre måneder ubetinget, tidligere koncerndirektør i Atea Peter Hillingsøe Trans, der i byretten blev idømt otte måneders fængsel, heraf tre måneders ubetinget, og tidligere salgschef i Atea Per Juul Andersen, der i byretten blev idømt et års ubetinget fængsel.

Der er afsat 28 dage til landsretssagen.

Tidligere it-direktør i Region Sjælland og på anholdelsestidspunktet it-chef i Rigspolitiet Michael Steen Hansen har derimod accepteret byrettens dom på 10 måneders fængsel, heraf tre måneder ubetinget. Det samme gælder Ateas tidligere salgsdirektør Carsten Ritzau, som fik en dom i byretten på otte måneders fængsel, heraf tre måneders ubetinget.

Selskabet Atea A/S har også accepteret og betalt bøden på 10 millioner kroner.

arrow Keyaccountmanager i Atea bestak offentligt ansatte
26. februar 2019 kl. 14:13 Opdateret: kl. 14:14
arrow Overblik: Atea først dømt - nu vinder de udbud
06. februar 2019 kl. 17:00 Opdateret: kl. 15:21