18. januar 2019
Retten i Nykøbing F
Foto: Martin Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anklaget for 26 hjemmerøverier: Forsvaret efterlyser sikre beviser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklaget for 26 hjemmerøverier: Forsvaret efterlyser sikre beviser
Sjælland - 10. januar 2019 kl. 12:41
Af Lenge Egeberg og Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er det en 20-årig mand og hans 23-årige storebror, der har stået bag en række voldsomme hjemmerøverier på Sjælland? Det påstår anklagemyndigheden hos Sydsjællands Politi, men de to mænds forsvarere mener ikke, at det er bevist udover en hver tvivl, at de to står bag.

Det er kommet frem torsdag, hvor de tiltaltes forsvarere taler i retten.

De to brødres forsvarere peger blandt andet på, at selv om der er mere end 60 vidner i sagen, så er der ingen af vidnerne, der med sikkerhed har genkendt og udpeget de tiltalte.

Der er fundet ting hos de to, som er stjålet i forbindelse med røverierne, men det er ikke bevis for, at de to mænd har begået selve røverierne.
Der er også testet for dna-spor ved hjælp af to metoder, en akkrediteret og en ikke-akkrediteret. Forsvaret fremhæver, at dna-testen ikke kan bruges som bevis, fordi der ikke er match i den test, som er akkreditteret.

Anklagemyndigheden har også gennemgået de tiltaltes telefoner, og konstateret, at de er brugt i nærheden af gerningsstederne, men disse teledata er utilstrækkelige, mener forsvarerne, da man ikke kan se, hvem, der har brugt, hvilke telefoner.

Forsvarerne piller også argumenterne om en rød tråd i fremgangsmåden fra hinanden. I nogle tilfælde har røverne være maskeret, andre gange har de ikke. Nogle gange er der truet med vold, andre gange udøvet vold og i nogle tilfælde er der ikke brugt bold.

Samlet set mener formiddagens to forsvarsadvokater, at anklagerens sag kun hænger sammen, fordi den bygger på en række "formodninger" og derfor er det ikke bevist, at de to mænd står bag, lyder det fra sn.dk's udsendte reporter i retten i Nykøbing F.

arrow Læs også: Hjemmerøvere idømt fængsel og udvisning

Fem mænd og en kvinde er anklaget i sagen som handler om 26 hjemmerøverier, indbrud og hæleri. Der ventes dom i sagen på onsdag den 16. januar.

Herunder kan du se, hvad der skete under hjemmerøverierne rundt omkring på Sjælland.

Hjemmerøveri mod 82-årig kvinde i Rønnede

To mænd trængte i den 1. februar 2017 ind i huset hos en 82-årig kvinde på Lindevej i Rønnede, mens kvinden lå og sov.
Hjemmerøverne bagbandt kvinden, inden de stjal hendes smykker og forlod hende bagbundet i hjemmet, indtil hun næste formiddag blev fundet af en pårørende.

Da anklageren onsdag gennemgik denne del af sagen fremhævede hun, at den 82-årige kvinde blev bagbundet, og da hun skreg, blev hun tapet over munden. Der blev også taget halsgreb på hende, så hun var i livsfare.
Kvinden blev først fundet dagen efter af sin datter, otte timer efter overfaldet. Dette fremgår af TV Østs liveblog fra anklagerens procedure.

80-årig kvinde vækket af to mænd i soveværelset - Albertslund

Natten til mandag den 24. april blev en 80-årig kvinde fra Albertslund vækket klokken 03.40 mandag, da to ukendte mænd stod i hendes soveværelse og rodede i hendes skuffer.

Kvinden bad dem om at forlade stedet, men den ene gerningsmand greb i stedet fat i hendes ene arm og trak hende med rundt i huset for at søge efter genstande med værdi.
Kort tid efter forlod begge mænd huset og låste hoveddøren udefra.

Præstø: Kvinde bindes til kørestol med gaffatape

7. maj. To mænd trænger ind i huset hos et ældre ægtepar. Manden har set dem udenfor og beder dem om at forsvinde, men de bryder et vindue op og kommer ind. De truer ægteparet med en pistol.

Anklageren fremhæver i sin procedure, at kvinden bindes til sin kørestol med gaffatape, og at de begge bliver lukket inde på et værelse, hvor røverne fjerner håndtaget.

Solrød Strand: Mand banket og lænket til radiator

Juli 2017. En 54-årig mand sidder ved sin computer. Klokken er 04 om morgenen og han hører en lyd. Han går ud for at se, hvad det er. Der er to personer, som han beder om at forsvinde, og de forlader stedet, men kort efter er de pludselig lige bag ved ham. De skubber ham, så han falder ved sin trapper, slår og sparker ham. Derefter bliver han tvunget ind i huset, banket og truet til at udlevere penge og smykker. Til sidst bliver han lænket til en radiator med et sæt håndjern.

I løbet af formiddagen lykkes det manden at slippe fri og en nabo tilkalder hjælp.

Anklageren fremhæver i sin procedure, der er beskrevet på tveast.dk, at røverne blandt andet havde truet med at ville klippe hans testikler op.

Dianalund: Truede mor og datter med kniv

20. juli 2017. To mænd bryder ind hos kvinder på 74 og 48 år i deres hjem i Dianalund. Det sker ved 04-tiden om morgenen. De bliver overfaldet og truet med en kniv, så de begge måtte indlægges efterfølgende.

TV Øst fortæller, at nogle af de smykker, der blev stjålet fra de to kvinder, senere blev fundet hos de tiltalte.

Stege: 85-årig holdt fast i sofa

21. august 2017: To mænd bryder ind hos En 85-årig kvinde i Stege på Møn midt om natten. De kommer ind gennem et køkkenvindue, vækker kvinden og tvinger hende til at udlevere sin telefon og kontanter. De mændt holdt blandt andet kvinden fast i en sofa og truede med at slå hende, hvis hun ikke blev siddende.

Stensved: 69-årig holdes fast af hjemmerøvere

24.august. En 69-årig kvinde bliver udsat for et røveri i sit hjem i Stensved klokken 03 om natten. To mænd bryder ind og holder kvinden fast, mens de gennemsøger huset for værdier.

Stege: 81-årig og datter låst inde på toilet

4. september. En 81-årig kvinde og hendes datter bliver vækket af to mænd klokken 03.30 om natten. De truer sig til smykker og kontanter, blandt andet halskæder, og røverne forsøger at tage ringe af den ene kvindes fingre.

De to kvinder bliver låst inde på husets toilet, inden røverne stikker af.

Hørsholm: Røver lyser på kvinde med lommelygte

Oktober 2017: I Hørsholm blev en 73-årig kvinde en nat sidst i oktober vækket omkring klokken 05 om morgenen ved lyden af, at hoveddøren blev brudt op. En mand kom ind i kvindens bolig og lyste hende i ansigtet med en lommelygte, mens han sagde, at hun skulle tage det roligt og give ham alle sine penge og smykker. Manden fik den 73-årige kvindes vielsesring og et par guld øreringe, men det var ikke nok for røveren, som tvang den 73-årige til at gå med rundt i boligen for at udpege værdigenstande. Herefter blev kvinden beordret til at sætte sig ned i sin seng, manden lukkede soveværelsesdøren, og da den 73-årige var sikker på, at gerningsmanden var væk, alarmerede hun Nordsjællands Politi.

Hvidovre: 91-årig bundet til sengegærdet

26. oktober. En mand på 91 år blev bundet til et sengegærde af to røvere og truet med at blive sprættet op med en urtekniv. De var trængt ind til ham i hans hjem i Hvidovre. De to mænd opholdt sig i længere tid i den ældre mands hjem, mens de forsøgte at bryde en værdiboks op. Det endte med, at de stak af med et fladskærms-tv og nogle kontanter.

Møn: Truede med at klippe penis af med fåresaks

5. november. Fire mænd trænger ind hos en fåreavler. Han bliver slået og sparket 30-40 gange. En tager en fåresaks og klemmer den fast om ofrets penis. De truer ham også med hans eget jagtgevær. Dernæst bander de ham til sengen med reb og gaffatape, og forlader stedet. Med sig tager de pakker med lammekøller, lammebov, lammesteak og lammekroner, en pengekasse og nogle andre effekter. I alt var der værdier for næsten 89.000 kr.

Fårekødet blev efterfølgende fundet hos de tiltalte.

Kirke Saaby: Overfalder ægtepar og to sosu-assistenter

November 2017. Tre røvere trænger ind til et ældre ægtepar ved midnatstid og forlader od først huset igen klokken 3.10 efter mere end tre timer. To sosu-assistenter, der kommer til stedet for at hjælpe de ældre, bliver også overfaldet, bundet og spærret inde, mens en af de tre røvere kørte til Hvalsø for at hæve penge på ægteparrets dankort.

Tre af ofrene de fire ofre blev efterfølgende bragt til sygehuset, hvor de fik krisehjælp.

I følge anklagerens procedure har en af hjemmehjælperne har udpeget den 20-årige af de fem tiltalte, som den ene af de tre røvere.

Hvidovre: Fælden klapper

Den 13. november kort efter kl. 04 bliver en mand taget på fersk gerning under et hjemmerøveri i Hvidovre. En anden gerningsmand nåede at slippe af sted ved at springe ud af et vindue, men blev dog anholdt senere.

arrow Dommer: To er skyldige i voldsomt hjemmerøveri mod 82-årig
16. januar 2019 kl. 12:46 Opdateret: kl. 20:24
arrow Kroater kræves idømt maksimumsstraf for hjemmerøverier
16. januar 2019 kl. 12:38 Opdateret: kl. 12:40
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.