18. september 2021
I dag er der cirka 10.000 antenner fra landets fire store teleselskaber spredt ud over hele landet. Men 5G har kortere rækkevidde end G og 4G og kræver derfor endnu flere antenner. Foto: Helge Wedel.
I dag er der cirka 10.000 antenner fra landets fire store teleselskaber spredt ud over hele landet. Men 5G har kortere rækkevidde end G og 4G og kræver derfor endnu flere antenner. Foto: Helge Wedel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 5G kommer: Sådan vil nyt super mobil-netværk revolutionere vores hverdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

5G kommer: Sådan vil nyt super mobil-netværk revolutionere vores hverdag
Sjælland - 30. september 2019 kl. 20:03
Af Tomas Revsbech

Efter 3G og 4G skal det langt hurtigere 5G-mobilnetværk nu rulles ud i Danmark. Men hvad kommer det egentlig til at betyde for dig og mig?

arrow Læs også: Bekymret for 5G? Tre gode råd

Ifølge to eksperter kommer teknologien kommer for alvor til at åbne op for selvkørende biler, intelligente industrirobotter og mulighed for at totalovervåge vores egen sundhed.

"Light"-udgave

Måske ikke lige med den første generation af 5G, som kommer i 2020, der er lidt af en »light-udgave«.
Men formentlig så i den fulde version, der ventes rullet ud i en anden bølge i løbet af 4-5 år.

- Den allerførste generation, der kommer ud i 2020, kommer ikke til at sende på de helt høje frekvenser, der er lagt op til. Så første udgave af 5G betyder først og fremmest, at vi får telefoner, der kan sende og modtage større datamængder, hurtigere, mere stabilt og med færre forsinkelser, end i dag, forklarer professor Gert Frølund Pedersen, der er leder af verdens største antennelaboratorium 5G ved Aalborg Universitet.

Når næste generation af 5G kommer ud i æteren i løbet af et par år på de høje frekvenser, bliver der åbnet op for teknologiske landvindinger:

- Her åbnes der for alvor op for at kunne styre massive mængder af maskiner og robotter, selvkørende biler og internet of things, tilføjer han.

Billede

Med 5G bliver det muligt at sende mere data og opleve færre forsinkelser, når man bruger sin mobil. Men teknologien åbner op for langt flere muligheder. Blandt andet muligheden for at kommunikre med vores skraldespande, toiletm el- og vand-anlæg i vores hjem. Foto: Thomas Olsen. 


Smarte dimser

Men hvad er Internet of Things egentlig?

Det er en lidt diffus størrelse. Men kort fortalt åbner det op for, at vores skraldespand kan fortælle, den skal tømmes, og vores toilet fortæller, at det er tid til at blive rengjort. Det vil også kunne overvåge og styre forbruget af vores el- og vand-målere.

Torben Rune, teleanalytiker og stifter af rådgivningsfirmaet Teleanalyse, forudser, at vi med 5G bliver endnu tættere knyttet til vores telefoner, end vi allerede er i dag.

- Der er allerede pacemakere, der er koblet op på apps i dag. Der kommer apps, som kan analysere om, du er ved at få sukkersyge, alene ud fra den lille smule spyt, du efterlader på skærmen, når du snakker i telefonen. Den slags kommer der kun endnu mere af, forudser han.

Billede

De fire største teleselskabers placeringer af mobil-master på Sjælland i dag. Grafik: Torben Rune/Energistyrelsen.


Men vores hverdag vil også i stigende grad blive styret af vores smart-telefoner:

- I dag kan telefonens kort overvåge trafikken og lede dig uden om en trafikprop. Det næste bliver, at den fortæller dig, at hvis du skal være på job kl. 08.00, skal du køre nu og tage den vej i dag, fordi der er trafik på din normale rute, siger han.

Råd til 5G

Spørgsmålet er i hvilket omfang 5G og de teknologiske muligheder, der følger med, bliver hvermandseje.

De store datamængder, der nu bliver mulige at sende, kræver stor kapacitet. 5G rækker ikke så langt som 3G og 4G. Derfor skal teleselskaberne ud og opstille langt flere antenner og grave mange tykke fibernetkabler ned, hvis 5G skal fungere overalt.

- De nye internet of things kræver super pålidelige forbindelser eller meget hurtige reaktionstider. Det er noget, der koster noget mere at levere service fra netværket til. Her tror jeg ikke hr. og fru Jensen vil betale for den ekstra service. I hvert fald ikke i den første generation af 5G, siger Gert Frølund Pedersen.

- Det bliver eksempelvis industrien, der får brug for præcise robotter. Så det er nok noget, de vil få opstillet til at fungere lokalt, spår antenne-professoren.

Både han og Torben Rune spår, at de næste generationer af 5G vil give et mere folkeligt gennembrud.

For her vil der åbnet op for at sende signaler på de høje frekvenser, og dermed mulighed for at skrue voldsomt op for de datamængder, man kan sende frem og tilbage. Og det giver god plads til at levere høje datamængder, som mange af de her nye intelligente dimser kræver.

Ikke bare i hjemmet, men også til eksempelvis selvkørende biler.

- De selvkørende biler forudsætter, at der ikke er forsinkelser i de signaler, der bliver sendt frem og tilbage. Når først de høje frekvenser kommer op i antenner langs eksempelvis vores veje, så bliver teknologien med førerløse biler for alvor mulig, siger Torben Rune.

arrow Eksperter om 5G: Mere forskning en god idé
30. september 2019 kl. 21:13 Opdateret: kl. 10:06
arrow Eksperter maner til ro: 5G-stråling giver ikke kræft
30. september 2019 kl. 17:16 Opdateret: kl. 11:19
arrow Ekspert: Nyt superhurtigt mobilnet lukker ikke sorte huller
30. september 2019 kl. 09:41 Opdateret: kl. 09:41
Synes du, at kommunen er der for dig?