6. marts 2021
De første knap 2000 borgere og sundhedsansatte i Region Sjælland blev vaccineret søndag. Blandt andet her på et plejehjem i Slagelse. Nu er ca. 5700 nye doser på vej. Foto: Jørgen C. Jørgensen.
De første knap 2000 borgere og sundhedsansatte i Region Sjælland blev vaccineret søndag. Blandt andet her på et plejehjem i Slagelse. Nu er ca. 5700 nye doser på vej. Foto: Jørgen C. Jørgensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 5700 nye vaccine-doser på vej til sjællænderne inden nytår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5700 nye vaccine-doser på vej til sjællænderne inden nytår
Sjælland - 28. december 2020 kl. 17:15
Af Tomas Revsbech

Cirka 5700 plejehjemsbeboere, praktiserende læger og ansatte i kritiske funktioner på de sjællandske sygehuse vil fra i dag klokken 10 og de næste to døgn blive tilbudt et stik corona-vaccine.

arrow Læs også: Dagens tal for Covid-19 og vacciner: Flere smittede og færre indlagte

Mandag modtog Statens Serum Institut 38.025 doser corona-vaccine, og de blev i løbet af dagen fordelt ud til landets fem regioner. Heraf fik Region Sjælland 15 procent, svarende til regionens andel af Danmarks indbyggertal.

De cirka 5700 doser blev i løbet af eftermiddagen fordelt ligeligt mellem en række plejehjem rundt om i regionen og regionens sygehuse. Det oplyser Trine Holgersen, direktør for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.

- Det betyder, at vi begynder at kunne vaccinere tirsdag fra klokken 10.00. Vi forventer at fortsætte indtil vi er færdige med vaccinere omkring middagstid den 31. december, siger hun.

Søndag fik de allerførste danskere de førte, historiske vaccine-stik rundt om i landet efter at Statens Serum Institut havde modtaget 9750 vaccinedoser lørdag morgen. Og nu er anden sending altså landet.

Heraf vil halvdelen gå til kritisk frontpersonale på sygehusene og de praktiserende læger, mens den anden halvdel vil blive delt ud på en række udvalgte plejecentre rundt om i regionen.

- Vi giver vaccine til de beboere, der på forhånd har tilkendegivet, at de ønsker en vaccine. Ender de med at fortryde, er der en restvaccine, som vi så tilbyder til personalet på de pågældende plejecentre. Så ingen doser går til spilde, forklarer Trine Holgersen.

Ifølge Region SJællands foreløbige plan så vil man vaccinere plejecentrene i Kalundborg, Ringsted, Greve, Slagelse, Næstved og Vordingborg i løbet af tirsdagen.

De øvrige planer var stadig under udarbejdelse og forventes klar tirsdag.

5 blev til 6 doser
Præcis hvornår en tredje sending vacciner ankommer til Danmark, er i skrivende stund uklart.

Men meldingen fra Lægemiddelstyrelsen er, at der fra uge 1 i 2021 skal komme knap 48.000 vaccinedoser om ugen. Heraf vil Region Sjælland få tildelt knap 7200 doser. Spørgsmålet er, hvor mange vaccinestik, de rækker til.

I hver af de små flasker med corona-vacciner havde man forventet, at der var fem doser.

Men det har vist sig at være en slags minimum, hvor der er indregnet spild under klargøring og håndtering. I nogle tilfælde har man kunnet hive hele syv doser ud af flaskerne.

- Det er langt fra hver gang, man kan det. Vores erfaring fra de første stik er, at vi i de fleste tilfælde kan hive seks doser ud. Og hvis der er det, så bruger vi dem selvfølgelig, siger Trine Holgersen.

arrow Efter voldsom stigning: Smittetallet falder i Køge
12. oktober 2020 kl. 12:33 Opdateret: kl. 12:33
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?