19. september 2020
Det Store Hesteshow er et af højdepunkterne på Roskilde Dyrskue. Det kan opleves fredag kl. 19, lørdag kl. 12 og kl. 19.30 og søndag kl. 16.
Det Store Hesteshow er et af højdepunkterne på Roskilde Dyrskue. Det kan opleves fredag kl. 19, lørdag kl. 12 og kl. 19.30 og søndag kl. 16.
Foto: Joe Kniesek
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 5 ting at opleve på Roskilde Dyrskue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5 ting at opleve på Roskilde Dyrskue
Opdateret 31. maj 2019 kl. 09:51
Sjælland - 31. maj 2019 kl. 04:32
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udstillede køer, heste, geder, høns, kaniner og et væld af andre dyr. Konkurrencer og shows fra fredag morgen til søndag eftermiddag.

arrow Læs også: Billedserie fra Dyrskue: Mennesker, maskiner og dyr til skue

Der er nok at bruge tiden på årets Roskilde Dyrskue, der begynder i dag, og fortsætter hele weekenden.

Her er fem bud på, hvad man kan opleve:

Det store hesteshow

Et af de traditionelt store publikumsmagneter på dyrskuet er Det store hesteshow. Her kan man opleve alle slags heste og ryttere i alskens udklædninger fra cowboys til Pippi Langstrømpe. Showet varer en time og kan opleves fredag kl. 19.00, lørdag kl. 12.00 og 19.30 samt søndag kl. 16.00 i den store Ring 1.

Dancing Diggers

Spektakulært show med dansende rendegravere fra England, der kører rundt i formationer og løfter sig op og kører under hinanden. Dancing Diggers var senest på dyrskuet for 10 år siden.

Showet kan opleves i Ring 1. Første gang fredag kl. 12.00 efter den officielle åbning og igen kl. 19.00 efter Det store hesteshow. Lørdag kl. 11.00 såvel som efter Det store hesteshow kl. 19.30. Søndag kl. 12.50.

Børnescene

220 af dyrskuets arrangementer er rettet mod børn med alt fra madværksteder til motorcross og en halmlabyrint.

På Zoo's børnescene kan man imidlertid opleve landbruget og hvor maden kommer fra i børnehøjde. Her kan børnerne malke en ko, se fårene blive klippet og lave en hotdog fra bunden.

Spisekammeret

Dyrskuets store, indendørs fødevareudstilling indeholder madboder og salg af lokale kvalitets- og gourmet-fødevarer. Men man kan blandt andet også købe frilandssnegle, is, naturslik, specialøl og snaps. Der er også et madværksted. Spisekammeret ligger klods op af Ring 1 og har åbent hele weekenden.

Skønhedskonkurrencer

Bedømmelserne og mønstringerne af malke- og kød-kvæg, et væld af hesteracer, geder, får og kaniner hører til dyrskuets grundpiller. Her kan man opleve passionerede mennesker med de ypperste dyr i sving hele weekenden.

To gode bud er mønstringen af alle malkekvægsracer fredag 15.30 i dyrskuets Kvægring og for udvalgte heste søndag kl. 13.15 i Ring 3.

Find det samlede program og alle de øvrige oplevelser på dyrskuets hjemmeside: www.roskildedyrskue.dk/program.

arrow Her er Danmarksmesterene i Grill
04. juni 2019 kl. 13:10 Opdateret: kl. 13:10
arrow Besøgssrekord: Dyrskue løb tør for P-pladser
03. juni 2019 kl. 11:05 Opdateret: kl. 11:23
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?