11. december 2019
Brystkræft-skandalen i Region Sjælland indebærer, at mange kvinder har fået mangelfulde undersøgelser i årene 2013-2017.
Brystkræft-skandalen i Region Sjælland indebærer, at mange kvinder har fået mangelfulde undersøgelser i årene 2013-2017.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10 mio. kr. skal rydde op efter brystkræft-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 mio. kr. skal rydde op efter brystkræft-sag
Sjælland - 10. oktober 2019 kl. 11:36
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikerne i Region Sjælland yder ekstra tilskud i kølvandet på kræftskandalen på Ringsted Sygehus for at dække ekstraudgifter til fyret sygehusdirektør og overarbejde.

arrow Læs også: Rapport: Flere kvinder fik forkert brystkræftundersøgelse

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er torsdag den 10. oktober kaldt i samråd, hvor ministeren skal redegøre for de mangelfulde brystkræftundersøgelser i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland.

I Region Sjælland undlod radiologisk afdeling på Ringsted Sygehus i årene 2013-2017 efter den ledende overlæges instruks at undersøge en bestemt gruppe kvinder med alle tre påkrævede undersøgelser. Senest er det kommet frem hos Patienterstatningen, at foreløbig to ud af de 304, som kan søge erstatning for fejlbehandling, havde åbenlyse tegn på mulig kræft, da de blev henvist fra egen læge.

Fakta
  • 12.000 kvinder i Region Sjælland henvises hvert år med forskellig grad af mistanke om brystkræft.
  • De undersøges på Ringsted Sygehus.2013-2017 fik nogle kvinder kun røntgenundersøgelse - ikke ultralyd og beføling af bryst og armhuler.
  • Det skete efter instruks fra den daværende ledende overlæge.
  • Det var i strid med de nationale retningslinjer.
  • 734 kvinder, der fik mangelfuld undersøgelse 2015-2017, blev tilbudt nye undersøgelser.
  • 10 af de genindkaldte gik intetanende rundt med brystkræft.
  • Regionen har fundet 304 brystkræftramte med muligt krav på erstatning.
  • Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har sigtet Region Sjælland samt fire ledende medarbejdere.

Sagen har kostet jobbet for Vagn Bach, tidligere sygehusdirektør fra Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse. Desuden er 734 mangelfuldt undersøgte kvinder indkaldt til nye undersøgelser, og sygehuset i første halvdel af 2019 haft en hotline, hvor bekymrede kvinder kunne henvende sig.

Nu får Ringsted Sygehus en økonomisk håndsrækning af Region Sjælland. I den netop indgåede budgetaftale for 2020 mellem Socialdemokratiet, Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale afsætter man 10 millioner kroner til at dække ekstra udgifterne og styrke driften på afdelingen.

- Vi er nødt til at give en kompensation, så afdelingen kan få mere luft og følge den syv-punkts plan, vi har lagt. Det er penge, som allerede er brugt i 2019, siger Jacob Jensen (V).

Afdeling har brug for luft

Både han og Socialdemokratiets gruppeformand Jan Hendeliowitz har tiltro til, at Ringsted Sygehus har rettet op, så alle kvinder, der henvises fra egen læge til undersøgelse for mulig brystkræft, i dag får undersøgelser efter de nationale retningslinjer.

- Vi lever op til de krav og behandlingsgarantier, der er for patienter med brystkræft. Men vi bliver fremadrettet nødt til at skabe noget ro og nogle ordentlige rammer for vores medarbejdere og deres arbejde, siger Jan Hendeliowitz.

Billede

Vagn Bach blev fyret i februar 2019, da politikerne i Region Sjælland havde mistet tillid til ham - bl.a. fordi sygehusledelsen blev orienteret om brystkræftskandalen næsten et år, før politikerne fik besked.


Han påpeger, at sagen ikke kun været tragisk for de berørte patienter og pårørende. Også medarbejderne på afdelingen har været ramt:

- De vil jo gerne gøre deres arbejde ordentligt og leve op til de standarder og krav, der er, siger han.

Kontakt med alle berørte

Gitte Simoni, gruppeformand for Dansk Folkeparti, pointerer, at der har været ekstraordinært mange udgifter på Ringsted Sygehus i år.

- Blandt andet fordi vi har været i kontakt med alle de berørte kvinder. Det og så de øvrige initiativer koster penge, og det vil vi gerne understøtte. Samtidig vil vi sikre, at der også er midler nok til at understøtte arbejdet med at rette op fremadrettet, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed har politianmeldt de mangelfulde brystkræftundersøgelser til Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, hvor Region Sjælland samt fire ledende medarbejdere er sigtet i sagen.

arrow Brystkræft-skandale: Sygehus får påbud ophævet
05. november 2019 kl. 11:01 Opdateret: kl. 11:01
arrow Kræft-skandale: Svigt af kvinder skyldes kommunikations-fejl
24. oktober 2019 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:00
arrow Kræft-skandale: Bekymrede politikere frygter nye sager
23. oktober 2019 kl. 00:29 Opdateret: kl. 19:18