16. oktober 2019
Nima Sophia Lama Tisdall vil allerhelst arbejde hjemmefra eller i hvert fald tæt på hjemmet, hvis hun skal have et arbejde udenfor København. Foto: Mimi Munch-Jensen
Nima Sophia Lama Tisdall vil allerhelst arbejde hjemmefra eller i hvert fald tæt på hjemmet, hvis hun skal have et arbejde udenfor København. Foto: Mimi Munch-Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Jeg vil aller helst arbejde hjemmefra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg vil aller helst arbejde hjemmefra
Opdateret 14. juni 2019 kl. 20:09
Sjælland - 14. juni 2019 kl. 18:49
Af Mimi Munch-Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om kort tid har Nima Sophia Lama Tisdell, 25 år, afleveret sit speciale og er færdig med at studere international politics and business på Copenhagen Business School. Derfor går den store jobjagt også snart i gang, og Nima Sophia Lama Tisdell kunne sagtens forstille sig at sige ja til et job udenfor København, hvor hun bor. Men selve arbejdstiden vil hun gerne tilbringe tæt på hjemmet, fortalte hun på Folkemødet på Bornholm.

- En meget stor faktor for mig ville være muligheden for fleksarbejde. At man kunne arbejde hjemmefra eller måske på et slags hub, et kontor tæt på hjemmet. At man for eksempel kun skulle pendle ind til arbejdspladsen én gang om ugen. På den måde kunne livet lettere gå op, forklarede Nima Sophia Lama Tisdell.

Hos Region Sjælland forsøger man allerede nu at imødekomme medarbejdernes behov for fleksibilitet, ikke mindst fordi så mange af regionens ansatte pendler ud fra København. Men de unge er også nødt til at lave et realitetstjek, mente Thomas Aarup Larsen.

- Vi siger blandt andet, at vores ansatte kan bruge transporttiden til og fra arbejde som arbejdstid. Der er også flere muligheder for at arbejde hjemmefra. Men de unge kan ikke bare forvente, at de ikke behøver møde op på arbejdspladsen. Man er nødt til at være til stede, så man kan koordinere arbejdet, men også så man er en del af arbejdspladsen. Og det er ikke så mange arbejdspladser, hvor det kan fungere, at ens medarbejdere sjældent møder ind fysisk, forklarede Thomas Aarup Larsen.

Nima Sophia Lama Tisdell kunne da også godt forestille sig at flytte fra København, for eksempel hvis det helt rigtige hus dukkede op. Men hun ville kun se det som en midlertidig periode i sit liv, for hun regner med at skulle have mange forskellige jobs.

- Jeg ser mit liv som en masse kasse. I en periode er jeg her, så er jeg der. Det gælder både mit arbejdsliv og hvor jeg bor. Jeg skal måske have syv-otte jobs igennem mit arbejdsliv. Så i en periode kunne jeg sagtens bo i Sorø. Så længe det var attraktivt. I vores generation er der jo ikke længere nogen, der siger: Så, nu har jeg fundet mit job for de næste 40 år, sagde Nima Sophia Lama Tisdell.