21. februar 2019
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, stod for overrækkelsen af Women?s Board Award 2019. Prisen gik i år til Helle Valentin fra Birkerød.
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, stod for overrækkelsen af Women?s Board Award 2019. Prisen gik i år til Helle Valentin fra Birkerød.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Women's Board Award gik til nordsjællænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Women's Board Award gik til nordsjællænder
Rudersdal - 08. februar 2019 kl. 07:42
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helle Valentin er lige blevet kåret som årets kvindelige bestyrelsesmedlem. Overrækkelsen af Women's Board Award fandt sted hos Egmont med deltagelse af 200 inviterede gæster fra toppen af dansk erhvervsliv. Det er sjette gang, at den prestigefyldte pris bliver uddelt, og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, stod for overdragelsen af prisen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

51-årige Helle Valentin, der er bosiddende i Birkerød, er uddannet ingeniør og har haft en mangeårig karriere i IBM, hvor hun i dag er Global Account Partner. Derudover sidder hun i dag i fire bestyrelser, deri blandt den hollandske byggegigant Royal BAM Group. Helle Valentin er stolt over at modtage prisen i det skarpe felt af mange andre dygtige kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

- Den største gave nogen kan give til en person er at have tillid og tiltro til vedkommende. Jeg er meget stolt og glad for den tillid og tiltro som juryen for WBA har vist mig, siger Helle Valentin.

Det er en jury på seks erfarne bestyrelsesformænd og -medlemmer, der har valgt Helle Valentin som modtager af Women's Board Award 2019. Juryformanden, Ørsteds bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen, fremhæver vinderens evne til at balancere vidt forskellige hensyn og dagsordener og få dem til at mødes. Helle Valentin har blandt andet haft stor succes med at gennemføre omfattende forandringsprocesser i en af verdens største tech-virksomheder.

- Som international topleder og med digitale ledelseskompetencer i verdensklasse har Helle Valentin stort potentiale som kommende bestyrelsesformand. Hun er en fremragende repræsentant for de kompetencer, som bestyrelser efterspørger. Hun er analytisk skarp, forstår komplekse sammenhænge og bidrager til alle de væsentlige elementer i bestyrelsesarbejdet. Og derudover er hun som menneske både respekteret og vellidt, siger Thomas Thune Andersen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag...

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk