21. maj 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsom brand: Ukrudtsbrænder antændte hus, carport og bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsom brand: Ukrudtsbrænder antændte hus, carport og bil
Rudersdal - 22. april 2018 kl. 15:06
Af Lars Sandager Ramlow og Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En voldsom brand hærgede søndag middag en ejendom på Bakkevænget i Birkerød. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Naboer i chok efter voldsom villabrand

Selve huset tog så meget skade af branden, at man må betegne det som udbrændt. Det samme er en bil, husets carport og naboens lagerbygninger, der indeholdt tømmer.

På et tidspunkt var røgudviklingen så kraftig, at Nordsjællands Politi advarede folk om at opholde sig i nærheden af det brændende hus.

Det er øjensynlig en ukrudtsbrænder, der har sat gang i branden. Husets mandlige beboer var i færd med at brænde ukrudt af, da ilden fik fat i enten noget buskads eller husets carport. Herfra bredte ilden sig til en bil og derfra videre til både huset og naboens ejendom.

Det lykkedes den uheldige boligejer at få bakket den brændende bil ud af garagen, men bilen står nu udbrændt i en naboindkørsel.

Selv slap beboeren fra den voldsomme oplevelse med »svitset« pandehår og øjenbryn. Han blev efterfølgende kørt på sygehuset for at blive tjekket for eventuelle skader.

Ifølge naboer var redningsmandskabet fremme 8-10 minutter efter at alarmen lød, og med en hurtig indsats lykkedes det brandfolkene at begrænse ildens omfang.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag...

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk