19. juli 2018
I sin tale til de mange fremmødte slog rektor på Birkerød Gymnasium Anders Kloppenborg blandt andet fast, at gymnasiet generelt må betragtes som en konservativ og samfundsbevarende institution. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

I sin tale til de mange fremmødte slog rektor på Birkerød Gymnasium Anders Kloppenborg blandt andet fast, at gymnasiet generelt må betragtes som en konservativ og samfundsbevarende institution. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Gymnasium fejrede 150 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Gymnasium fejrede 150 års jubilæum
Rudersdal - 14. april 2018 kl. 07:22
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens solen skinnede og Dannebrog vajede i vinden, strømmede folk fra nær og fjern i går til Birkerød Gymnasium (BG) for at fejre uddannelsesinstitutionens 150 års jubilæum. Blandt dem var borgmester Jens Ive (V), rektor på Nærum Gymnasium (NAG) Niels Hjølund Pedersen og et væld af tidligere studenter fra BG, som var kommet for at smage på øllet og kagen, fejre gymnasiet og selvfølgelig for at se deres tidligere klassekammerater igen.

To af dem, der var at finde på gymnasiet, var Knud Elbrønd og Jesper Hansen, som havde taget turen fra henholdsvis Jelling og Holte. De to var de eneste fra deres årgang, der var mødt op, hvilket måske ikke var så overraskende taget i betragtning af, at de fik deres studenterhuer i 1947. De to har stadig kontakt den dag i dag, og Knud Elbrønd var ikke i tvivl om, at han gerne ville tage turen til Birkerød for at se sin tidligere klassekammerat og skolen, som dog har fået nye og større rammer, siden de to tog deres uddannelse på BG.

- Jeg er her, fordi jeg havde lyst til at mødes med Jesper, og så føler jeg også stadig en vis tilknytning til Birkerød, hvor min kone kom fra, siger Knud Elbrønd.

De fortæller begge, at gymnasiet under alle omstændigheder var et noget andet sted at gå på i 1947.

- Da vi gik på gymnasiet, var det jo i høj grad en tid, der var præget af krigen (2. verdenskrig, red.), siger Jesper Hansen.

Fra tilhørerpladserne kunne de to studenter fra 1947 og de andre fremmødte høre rektor på Birkerød Gymnasium Anders Kloppenborg komme med sin udlægning af, hvad et gymnasium blandt andet er.

- Vi er en af de bærende piller i det danske samfund, sagde rektoren blandt andet til de mange fremmødte, og han fortsatte sin karakteristik således:

- Vi er en meget væsentlig del af den dybe stat. Som sådan er vi - uanset hvordan vi beskriver os selv og vores virke - en konservativ og samfundsbevarende institution. Qua vores videnskabstradition og videnskabelige tilgang til fagene og deres formidling hopper vi ikke bare på den første og den bedste limpind. Vi må have tid til kvalificeret overvejelse, før vi slipper ny viden løs. En viden, som skal være evidensbaseret eller teoretisk afklaret.

Også borgmester Jens Ive (V) var fredag eftermiddag at finde på talerstolen til 150 års jubilæet. Men inden han nåede så langt, fangede Frederiksborg Amts Avis' udsendte ham, og borgmesteren er ikke i tvivl om, at jubilæet er noget specielt.

- Det er jo helt specielt at kunne fejre en 150 års fødselsdag for sådan et sted. Og at se, hvor god form man kan være i, når man er 150 år gammel, er jo også helt specielt. BG har det internationale udsyn, det går bragende godt, og deres elever præsterer helt på toppen. Så det synes jeg er en meget stor fornøjelse at kunne være med til at fejre, siger Jens Ive, der også mener, at gymnasiet er en stor del af den kommunale identitet.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk