29. september 2020
Søren Westh Lonning stopper som finansdirektør i Chr. Hansen. Han har været i virksomheden i 12 år. Foto: Chr. Hansen
Søren Westh Lonning stopper som finansdirektør i Chr. Hansen. Han har været i virksomheden i 12 år. Foto: Chr. Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdens næstmest bæredygtige virksomhed siger farvel til direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens næstmest bæredygtige virksomhed siger farvel til direktør
Rudersdal - 16. april 2020 kl. 10:24
Af Joram G. Menzer

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, der tidligere på året blev kåret til verdens næstmest bæredygtige virksomhed, siger farvel til finansdirektør

Søren Westh Lonning med udgangen af regnskabsåret 2019/20. Det oplyser virksomheden, der har hovedsæde i DTU Science Park i en pressemeddelelse.

Finansdirektøren har ifølge pressemeddelelse fået job i et ikke-konkurrende selskab. Virksomheden er øjeblikkeligt gået i gang med at søge efter en ny finansdirektør.

- Søren har været en værdsat kollega i Chr. Hansen og et værdsat medlem af mit ledelsesteam, lyder det fra Chr. Hansens administrerende direktør, Mauricio Graber.

- I Sørens mere end 12 år i Chr. Hansen - de sidste fem som finansdirektør - har han efterladt et meget positivt præg på virksomheden og opnået enestående resultater. Jeg vil gerne takke ham for hans tid her, og hans ledelse og bidrag vil blive savnet, lyder det fra Mauricio Graber, der slutteligt ønsker finansdirektøren held og lykke på hans videre færd.

Søren Westh Lonning blev ansat i Chr. Hansen i 2007, og han har været finansdirektør siden 2015. Virksomheden leder nu efter både interne og eksterne kandidater til at overtage Søren Westh Lonnings stilling.

- Jeg er meget taknemmelig for de muligheder, jeg har fået i Chr. Hansen, og jeg vil helt sikkert savne de mange talentfulde kolleger fra hele organisationen, siger Søren Westh Lonning ifølge pressemeddelelsen.

- Jeg forlader Chr. Hansen med en følelse af at have opnået gode resultater, og jeg mener, at virksomheden er i god form og med en spændende fremtid forude. Jeg værdsætter oprigtigt det tætte samarbejde med vores administrerende direktør Mauricio Graber og virksomhedens lederteam, lyder det fra finansdirektøren.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 
Vil du have dine indefrosne feriepenge udbetalt?