15. oktober 2019
De otte svømmere fra Tisvilde Issvømmere, der er taget til VM i vintersvømning i Estlands hovedstad, Tallinn, har fået sponsoreret kåber fra NORDBAEK, så de kan holde varmen mellem de kolde gys. Foto: NORDBAEK
gallery icon

Se billedserie

De otte svømmere fra Tisvilde Issvømmere, der er taget til VM i vintersvømning i Estlands hovedstad, Tallinn, har fået sponsoreret kåber fra NORDBAEK, så de kan holde varmen mellem de kolde gys. Foto: NORDBAEK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vedbæk-firma sørger for varme is-svømmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vedbæk-firma sørger for varme is-svømmere
Rudersdal - 10. marts 2018 kl. 13:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Joram G. Menzer
For de to iværksættere Barbara Bentzen og Ida Krause, der står bag Vedbæk-virksomheden NORDBAEK, går vinter-eventyret hurtigt for tiden. Sidste år startede de NORDBAEK, som blandt andet producerer vindtætte kåber til vinterbadere, og nu har de sponsoreret udstyr til otte svømmere fra Tisvilde Issvømmere, som i disse dage er til VM i vintersvømning i Estlands hovedstad, Tallinn. Derudover bærer Barbara Bentzen og Ida Krause og fire deltagere fra Roskilde Vinterbadere også kåberne, så 14 ud af den danske delegation på 100 svømmere kan se i NORDBAEKS kåber.

Søren Jakobsen fra Tisvilde Issvømmere er en af de svømmere, der er taget af sted og i disse dage konkurrerer ved VM, og han er begejstret for de nye kåber, som i sponsor-udgaven har fået påsyet et dansk landsholds-logo.

- Da jeg så kåben og fik den på, var jeg ret godt solgt i forhold til at bruge den til VM, fordi det er en super lækker kåb at have på. Den er vindtæt, den er lang, og så er den ikke særlig tung, siger Søren Jakobsen lørdag i Frederiksborg Amts Avis.

Hos NORDBAEK er man også begejstrede for at kunne holde en del af de 100 danske deltagere, der er taget til VM i vintersvømning, varme mellem de kolde dyb.

- Det giver en kæmpe stolthed, at man som et lille iværksætter-brand på så kort tid har skabt noget, der bliver eksponeret ude i verden til en konkurrence, hvor der kommer over 1300 svømmere fra 40 forskellige nationer. Og så er det jo fedt at kunne være med til at sætte Danmark på verdenskortet, siger Ida Krause.

Som virksomhed er VM i vintersvømning selvfølgelig også en oplagt mulighed for at promovere NORDBAEK.

- Vi har jo også ambitioner om på den lange bane at komme uden for Danmarks grænser med NORDBAEK, så det er jo en fantastisk mulighed for os til at komme ud i et univers, hvor vi kan se, at det produkt, vi har skabt er brugbart. Så på den måde er det jo en fantastisk arena for os i forhold til at markedsføre vores virksomhed, siger Ida Krause.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.