27. oktober 2020
Jørgen Glidov Fonden har doneret nye vinterklæder til Vedbæk Garden, der i lørdags holdt Årsparade på Kulturcenter Mariehøj, hvor også politiet kiggede forbi. Foto: Vedbæk Garden
gallery icon

Se billedserie

Jørgen Glidov Fonden har doneret nye vinterklæder til Vedbæk Garden, der i lørdags holdt Årsparade på Kulturcenter Mariehøj, hvor også politiet kiggede forbi. Foto: Vedbæk Garden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vedbæk Garden er klar med sine nye vinterkapper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vedbæk Garden er klar med sine nye vinterkapper
Rudersdal - 12. oktober 2020 kl. 21:07
Af Lars Sandager Ramlow

Vedbæk Garden holdt i weekenden sin traditionsrige Årsparade for 62. gang. Det var en stor dag for Gardens 50 piger. For det var også dagen for afsløringen af Vedbæk Gardens nye vinterkapper.

Kapperne skal holde pigerne varme i vinterhalvåret og vil i julemåneden kunne opleves ved de mange juletræstændinger rundt omkring i Rudersdal og omegn. Kapperne er en donation fra Jørgen Glidov Fonden, der har som formål bl.a. har at støtte dansk kulturliv.

- Jørgen Glidov har gentagne gange og senest ved hans 75 års fødselsdag i 2019, oplevet Vedbæk Garden skabe glæde gennem deres musik og optræden, og det er derfor med meget stor glæde at vi modtager støtten fra hans fond, lyder det fra Vedbæk Gardens formand; Christine Mohr.

Desværre var Jørgen Glidov forhindret i at deltage i årsparaden, men han var repræsenteret ved sin kone Mette Glidov, der på fineste vis fik demonstreret de flotte kappers mange fine detaljer.

- Det er af stor betydning for Vedbæk Garden at vi modtager støtte fra lokalområdet, påpeger formanden, som erkender, at 2020 med dets Covid-19 udfordringer, har været et ganske usædvanligt år for Garden. Vi har slet ikke haft mulighed for at vise os frem på sammen måde, som vi plejer. Det er enormt vigtigt for garden at være synlig i nærområdet, ikke mindst for at skabe interesse blandt unge piger men også med det formål at skabe glæde blandt borgerne og derigennem få mulighed for at spille ved lokale arrangementer, siger Christine Mohr.

Ikke mange indtægter
2020 har været et år uden mange indtægter, men til gengæld er Gardens udgifter uforandret. Derfor er donationer som den fra Jørgen Glidov Fonden meget vigtig.

Garden har de sidste par år oplevet en massiv fremgang i antal af medlemmer og er spændte på, om der er tale om en trend eller om nedgangen i arrangementer og deraf nedsat synlighed, vil sætte spor.

Lørdag var dog udelukkende en festdag. Alt i alt deltog 170 deltagende og gæster på Kulturcenter Mariehøj. Undervejs fik arrangementet besøg af Nordsjællands Politi, som ville sikre at alt foregik efter forskrifterne. Det fik betjentene bekræftet og efter at have overværet lidt af showet, tog de glade og tilfredse videre.

- Det gør os stolte, at vi er i stand til at afholde den traditionsrige Årsparade i sikre rammer underlagt de for tiden gældende restriktioner, understreger formand Christine Mohr.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?